Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

ningsministeriet i 1997, r esulterede i, at der blev fokuseret på graden af
og årsager til uro i skolen, ligesom der blev peget på handlemuligheder i
den forbindelse.
Yderligere betyder skolens tab af aura, som nævnt flere steder i de øvrige
kapitler, at skolen ikke på samme måde som tidligere har en indbygget
autoritet, men at det i højere grad er overladt til læreren selv at skabe en
(ny form for) autoritet, som sandsynligvis kan udvikles bl.a. ved at foku‑
sere på hensigtsmæssige omgangsformer og spilleregler i klassen. Læreren
har mange ting at overveje, når det drejer sig om at opstille strategier for,
hvordan ledelse i klassen kan foregå.
Endelig er spørgsmålet om opdragelse til demokrati yderst nærliggende
og vedkommende. Eleverne skal lære at indgå i et fællesskab. „Folkeskolen
skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et
samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget
af åndsfrihed, ligeværd og demokrati“, som folkeskolelovens formål fore‑
skriver. I Undervisningsministeriets faghæfte nr. 24 om elevernes alsidige
personlige udvikling handler et af de tre hovedområder om „at lære sam‑
men med andre“.
Opdragelse til demokrati ser vi som et væsentligt argument for netop
at arbejde med ledelse i klassen. Demokrati forstås her i betydningen „en
måde at være sammen på“, hvor der er plads til forskelligheder, hensynta‑
gen til andre samt respekt for fællesskabets regler. Indøvelse og indførelse
af fælles spilleregler og omgangsformer kan således være en af vejene til at
danne basis for et demokratisk undervisningsmiljø. Eleverne skal i denne
forbindelse bl.a. lære at:
•
•
•
•
•
•
•
•
lytte til hinanden
ytre sig
tale en ad gangen
tage hensyn til hinanden
tage imod en besked
udsætte egne behov
respektere fællesskabets regler
have pligter og ansvar
51