Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

More documents

Recommendations

Info

Naturligvis set over tid og endvidere med hensyntagen til, at der er for‑ skellige aktiviteter på samme møde i f orm af vekslen mellem oplæg og gruppedrøftelser. Telefonkultur og forældrebreve Mange af de nye lærere er blevet bombarderet med telefonopkald fra for‑ ældre, som har ringet af mere eller mindre relevante årsager. Som ny lærer vil man naturligvis gerne være imødekommende over for forældrene, men for at man som (ny) lærer selv kan råde over sin fritid, er det nødvendigt at indføre en passende telefonkultur. Igen er det afhængig af, hvordan den enkelte lærer ønsker det, men det er en god idé at melde klart ud til forældrene, hvornår de kan ringe hjem til læreren. Det kan være i form af faste telefontider, f.eks. inden for et b estemt tidsrum eller en bestemt ugedag med det forbehold, at læreren naturligvis ikke altid står til rådighed på de angivne tidspunkter. Som lærer kan man altid sige til en forælder, der ringer, at tidspunktet ikke er passende, og foreslå et andet tidspunkt. Måske skal læreren også afstikke rammer for, hvad det er relevant at ringe hjem til læreren om, og hvornår kontakten foregår på anden vis, f.eks. på forældremøder, i forældrebreve eller lignende. Forældrebreve er en form for kontakt til forældrene, som de fleste lærere benytter sig af. Den enkelte lærer skal overveje, hvor ofte hun vil skrive forældrebreve – skal det være ugebreve, månedsbreve eller breve i forbindelse med opstart af et nyt emne, et nyt fagligt område eller en ny aktivitet? I overvejelserne kan indgå, hvad det er nødvendigt at informere forældrene skriftligt om, men ikke mindst er spørgsmålet om lærerens arbejdsbyrde relevant. Læreren skal beslutte sig for en frekvens, hun kan overkomme, og især som ny lærer er det vigtigt. Forældrebreve indeholder orientering, opfordringer, forklaringer og begrundelser i forbindelse med elevernes skolegang. Denne skelnen mel‑ lem forskellige hensigter med brevene kan være en måde, hvorpå brevene kan struktureres og gøres overskuelige og læsevenlige. Skal forældrene orienteres om noget, skal de opfordres til noget, og/eller skal de have forklaringer på et eller andet i forbindelse med undervisningen? Orientering om forskellige forhold vil typisk dreje sig om, hvad eleverne skal medbringe (regntøj, madpakke og lignende) samt mødetid og ‑sted i forbindelse med en ekskursion. Det kan handle om, hvilken ugedag 91
92 eleverne besøger biblioteket, hvornår eleverne skal til skoletandlæge osv., hvor oplysningerne er af overvejende praktisk art. Endvidere kan der orienteres om forskellige forhold vedrørende undervisningen som f.eks. hjemmearbejde, materialer der skal medbringes, vedtagne spilleregler med videre, som er relevant og nødvendigt for forældrene at være bekendt med. Opfordringer kan rettes mod det ønskelige i, at forældrene f.eks. læser med deres barn hver dag, at de taler med deres barn om aktuelle emner og om kammeratskabet i k lassen. Det kan også være opfordring til, at forældrene bidrager med praktisk hjælp til f.eks. en klassefest. Forklaringer og begrundelser er aktuelle i forbindelse med, at klassen skal i gang med et nyt fagligt område eller et nyt emne. Argumentationen skal som nævnt være i o rden! Her kan forældrene blive bekendt med, hvad eleverne skal arbejde med i d en kommende periode, hvordan de skal arbejde, og hvad de skal lære. Det er endvidere nyttigt, at hensigten med f.eks. ekskursioner også er tydelig, netop for at begrunde, hvorfor eleverne skal på denne ekskursion og dermed flytte fokus til, hvad de skal lære via denne aktivitet. Erfaringer viser, at forældrebreve også er et f orum, hvor læreren be‑ klager sig over, at eleverne er urolige, at de ikke får lavet deres lektier, at nogen driller andre i klassen – et forum, hvor lærerens frustrationer over problemer lægges frem, og det er ikke altid anbefalelsesværdigt. Bestemt ikke for at forklejne, at lærere står i sådanne frustrationer og problemer, men pointen er, at fælles forældrebreve nok ikke er det rette forum for beklagelser. Ingen kan forholde sig til kollektive klager, og forældrene vil uvægerlig tænke: Er det de andre børn, eller gælder det mit barn, for så vil jeg gerne have det at vide. Bedre er det at tage kontakt med de pågæl‑ dende forældre i tilfælde af, at deres barn er årsag til uro eller ikke laver sit hjemmearbejde. Forældrebreve skal ud over at være konkrete og informative ikke være for lange og uoverskuelige. At tænke i layout som f.eks. tydelige overskrif‑ ter, fremhævelser af det vigtigste og læsevenlighed i d et hele taget kan gøre det nemmere at nå ud til alle forældre. Mange forældre har en travl hverdag og har måske flere skolesøgende børn, og ikke alle forældre har samme baggrund for at forstå skriftlige henvendelser. Det er her, læreren får brug for og viser sine kommunikative kompetencer! Under alle omstændigheder skal forældrene informeres om deres barns
Page 1:
GyldeNdal
Page 4 and 5:
GyldeNdal
Page 6 and 7:
Indhold 7 Indledning 13 1. Et er te
Page 8 and 9:
Indledning Denne bog er tænkt og s
Page 10 and 11:
• • teamsamarbejde skole‑hjem
Page 12:
Kapitel 3: Ledelse i klassen En sto
Page 15 and 16:
14 • • • „Hvad har jeg egen
Page 17 and 18:
16 kraft af sin uddannelse og profe
Page 19 and 20:
18 professionelle lærer skal ikke
Page 21 and 22:
20 Det drejer sig om at reflektere
Page 23 and 24:
22 og bemærkninger. Herefter kan t
Page 25 and 26:
24 I dette tilfælde er de nye øjn
Page 27 and 28:
26 Råd, og hvor det i øvrigt er m
Page 29 and 30:
• • • • • • • Anvend
Page 31 and 32:
30 • „Jeg synes, det er en gave
Page 33 and 34:
32 hvordan man taler til eleverne,
Page 35 and 36:
34 og roligt forlade lokalet, hvis
Page 37 and 38:
36 Her vil det på linje med andre
Page 39 and 40:
38 • • • • • • • •
Page 41 and 42:
40 Lovkravene kan umiddelbart synes
Page 43 and 44:
42 • • • • • • Eleverne
Page 45 and 46:
44 • • • Hvad vil jeg/vi gern
Page 47 and 48:
46 arbejde. „Det er virkelig smar
Page 50 and 51:
3. Ledelse i klassen En stor udford
Page 52 and 53:
ningsministeriet i 1997, r esultere
Page 54 and 55:
Som ny lærer kender man naturligvi
Page 56 and 57:
I U ndervisningsministeriets b eken
Page 58 and 59:
gang. Ligeledes kan det være en go
Page 60 and 61:
om at finde på måder til at fange
Page 62 and 63:
ved at være opmærksom på sin ege
Page 64 and 65:
4. Teamsamarbejde Hvorfor skal lær
Page 66 and 67:
egne muligheder og baggrund for at
Page 68 and 69:
Den enkelte lærer står langt stæ
Page 70 and 71:
samt diskussion af nye handlemuligh
Page 72 and 73:
• • • • • udarbejdelse af
Page 74 and 75:
På de fleste skoler er årets gang
Page 76 and 77:
ligesom mange erfarne lærere ser d
Page 78 and 79:
Møde 3, august: • • drøftelse
Page 80:
I længere form: Harrit, Ole (red.)
Page 83 and 84:
82 dan eleverne skal lære i s kole
Page 85 and 86:
84 legang. Jo bedre forældrene er
Page 87 and 88:
86 Det første forældremøde Det e
Page 89 and 90:
88 fra forskellig side været røst
Page 91 and 92:
90 Dette er blot eksempler for at i
Page 93 and 94:
92 eleverne besøger biblioteket, h
Page 95 and 96:
94 elt åbnes med spørgsmål som
Page 97 and 98:
• • • • • • • • Gø
Page 99 and 100:
GYLDENDALS LÆRERBIBLIOTEK Redaktio
Page 101 and 102:
Ny lærer i skolen. Guide til de f
Page 103 and 104:
63 4. Teamsamarbejde 64 Er lærerte
Page 105 and 106:
8 som en mangel, da man ikke direkt
Page 107 and 108:
10 optager nye lærere, og kapitler
Page 110 and 111:
1. Et er teori - noget andet praksi
Page 112 and 113:
praksis på den ene side og dilemma
Page 114 and 115:
indretning og udvikling, som giver
Page 116 and 117:
Praktisk viden kan ikke stå alene
Page 118 and 119:
En refleksionsmodel I det følgende
Page 120 and 121:
Men det professionelt fremadrettede
Page 122 and 123:
Når idealer opsluges af betingelse
Page 124 and 125:
• • • være opmærksom på eg
Page 126 and 127:
2. Klassen og undervisningen At ska
Page 128 and 129:
I det følgende behandles dels, hvo
Page 130 and 131:
er tydelig og klar over for elevern
Page 132 and 133:
kan således se, hvem der lige nu m
Page 134 and 135:
• • eleverne skal kunne fremlæ
Page 136 and 137:
Hvad siger loven? Den nyligt vedtag
Page 138 and 139: Ovenstående viser, at denne lærer
Page 140 and 141: • • • • • Er den givne op
Page 142 and 143: amme. Endelig ligger der en skelnen
Page 144: Litteratur I kortere form: Kvan nr.
Page 147 and 148: 50 ler genlæser efter at have arbe
Page 149 and 150: 52 Alle lærere ved, at det ikke er
Page 151 and 152: 54 det først som (ny) lærer? Uans
Page 153 and 154: 56 lærere, som har været opmærks
Page 155 and 156: 58 er starten på en lektion vigtig
Page 157 and 158: 60 Mange lærere oplever, at det ka
Page 159 and 160: • • • Hav en tydelig struktur
Page 161 and 162: 64 spørge til indgåede aftaler om
Page 163 and 164: 66 teamsamarbejde. Det er i det hel
Page 165 and 166: 68 per, som bliver gennemgående i
Page 167 and 168: 70 • • hvilke opgaver teamet sk
Page 169 and 170: 72 hvilket man kan læse om i kapit
Page 171 and 172: 74 Hvordan skal lærere samarbejde
Page 173 and 174: 76 at overholde teamets spilleregle
Page 175 and 176: 78 Punkt 4: dr øftelse og valg af
Page 178 and 179: 5. Skole-hjem-samarbejde At fremst
Page 180 and 181: at have for øje, om forældrene f.
Page 182 and 183: Forældremødet Nye lærere er natu
Page 184 and 185: Hvad skal på dagsordenen på foræ
Page 186 and 187: lige udsagn om, hvilke kompetencer
Page 190 and 191: skolegang, og den skriftlige form e
Page 192 and 193: hjemmebane, mens forældrene er på
show all

Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?