Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

14
•
•
•
„Hvad har jeg egentlig lært på seminariet, som jeg bruger nu? Jeg tror
svaret er: ingenting og alligevel det hele! Det er meget svært at pege på
en bestemt psykologisk teori eller en bestemt didaktisk overvejelse, som
ligger til grund for måden, man handler på i en bestemt situation. Men
jeg tror derimod, at man gennem diskussioner, læste bøger, artikler osv.
har fået nogle redskaber og holdninger til lærerprofessionen, som gør det
muligt at agere i den.“
„De tanker og pædagogiske retninger, jeg selektivt har valgt at tro på, ligger
hele tiden i baghovedet, såfremt jeg skal motivere eller argumentere
for min undervisning.“
„Men de ting og ideer, man har gået og tænkt på i læreruddannelsen,
glæder man sig altså til at prøve af. Men glæden forstummer ofte, jo
mindre man er megaidealist eller bare på et tidspunkt vænner sig til, at
alt det ekstra kreative, som man selv og børnene elsker, skal udtænkes og
iværksættes, efter de almindelige rutiner er gjort.“
Forestillinger om teori‑praksis‑forholdet fylder og har altid fyldt godt i
landskabet. „Et er teori – noget andet praksis“ lyder det ofte, når forestil‑
linger og idealer om god undervisning og om lærerarbejdet i d et hele
taget konfronteres med den såkaldte virkelighed – eller snarere med de
betingelser, der er for lærerarbejdet.
Men hvad er teori, og hvad er praksis set i f orhold til lærerarbejdet?
Hvad gemmer der sig bag udsagnet „et er teori – noget andet praksis“?
Er det myter, traditioner og gamle vaner, der ligger bag forestillingen om
et modsætningsforhold?
Myter samt usikkerhed er sandsynligvis en del af forklaringen på, hvor‑
for samspillet mellem teori og praksis volder store vanskeligheder. De, der
udtænker teorierne, har ikke begreb om virkeligheden, lyder det! Eller
handler det snarere om, at vi ikke ved, eller i hvert fald ikke er enige om,
hvad vi mener, når vi taler om begreberne teori og praksis?
Det er hensigtsmæssigt med et fælles sprog vedrørende faglige begreber.
Mange såkaldte hurra‑ord fyger omkring: Hvad mener vi med, og hvad
ligger der bag begreber som kompetence, ansvar for egen læring, rum‑
melighed, inklusion, projektarbejde, den internationale dimension? Og
hvad betyder begreberne i praksis?
En pointe er, at det er væsentligt at skelne mellem forholdet teori og