Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

skolegang, og den skriftlige form er hensigtsmæssig. En af de nye lærere
fremhæver da også, at hendes brug af ugebreve forhindrer mange tele‑
fonopkald, og udtaler: „Der er ikke så mange spørgsmål omkring, hvorfor
de (eleverne) lige laver det. Altså der er meget at forklare (i forældrebreve),
det tager tid, men jeg tror, den er givet godt ud.“
Skole-hjem-samtaler
Ofte er de forskellige parter, eleven, forældrene og læreren, nervøse for
skole‑hjem‑samtalerne. Måske med god grund og særligt i tilfælde af den
såkaldt „vanskelige samtale“, hvor problemer kan være så store, at man
som (ny) lærer ikke har mulighed for at bidrage med hjælp og mulige
løsninger. I s ådanne tilfælde er det tilrådeligt, at den nye lærer beder
om råd hos skoleleder, skolens tilknyttede psykolog eller erfarne lærere i
teamet. Den „vanskelige samtale“ er ikke denne bogs ærinde, hvorfor vi her
koncentrerer os om den „almindelige samtale“ forstået som den samtale,
det er kutyme på skolerne at afholde et par gange årligt.
Som det gælder for undervisningen, er alfa og omega også her, at en
god forberedelse er et must. Det er lærerens ansvar, at samtalen kommer
til at forløbe hensigtsmæssigt, og en grundig forberedelse er klart en far‑
bar vej til et godt forløb. Eleven bør altid som udgangspunkt være med i
skole‑hjem‑samtalerne.
Hensigten med samtalen må være tydelig. Hvad er det, der skal tales
om – er det f.eks. informationer fra skolens side, er det konflikter, eleven
er med i, er det opfordringer til forældrene om at hjælpe med noget, eller
noget helt femte?
En god måde at indlede en samtale er, at læreren redegør for dagsor‑
denen og gerne spørger forældre og elev, om de har noget, de gerne vil
tale om. Mange steder er skole‑hjem‑samtaler forberedt ved, at eleverne
evt. i samarbejde med forældrene, på forhånd har besvaret en form for
spørgeark gående på elevens skolegang. De fleste skoler og lærere har
udkast til sådanne spørgeark liggende, og som ny lærer kan det anbefales
at spørge efter sådanne og/eller selv udforme spørgsmål til besvarelse som
led i forberedelsen.
Strukturen på samtalen er endvidere af stor betydning. Hvordan lægges
der ud, i hvilken rækkefølge kommer de forskellige punkter for samtalen,
hvem fører ordet, hvem taler, og hvem siger hvad? Samtalen kan eventu‑
93