Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

More documents

Recommendations

Info

Den enkelte lærer står langt stærkere over for de forskellige parter, der skal samarbejdes med, når hun har et godt bagland i sit team. De færreste ønsker at stå alene om samarbejdet med forældre, skolens ledelse, eleverne og øvrige aktuelle parter. Evnen til at være god til at samarbejde er ikke noget, vi er født med, det skal læres. Derfor er det anbefalelsesværdigt, at man i læreruddannelsen har fokus på samarbejde. I de forskellige gruppearbejder, der finder sted på seminariet, er der ofte fokus på det indholdsmæssige aspekt. Der er noget, man skal lære noget om, som skal fremlægges for andre, eller som man skal til eksamen i. Det indholdsmæssige er naturligvis omdrejningspunktet for et samarbejde, men alle ved, hvor vanskeligt det kan være, hvis gruppen ikke fungerer. Derfor er det en god idé, at gruppen også er opmærksom på selve processen og er tydelig i denne forbindelse. I gruppen kan man opstille gensidige forventninger og krav til samarbejdet, der kan opstilles mål for, hvilke kompetencer man ønsker at udvikle med hensyn til at ar‑ bejde sammen, og ikke mindst bør processen evalueres. Hvad fungerede, hvad fungerede ikke, og hvad vil vi gerne blive bedre til? En øvelse i a t rette opmærksomheden på selve processen i g ruppearbejde kan foregå ved, at lærerstuderende i studiegrupper diskuterer og reflekterer over: • • • • • • Hvilke positive og negative erfaringer har vi fra tidligere arbejde i grup‑ per? Hvilke mulige kriterier kan vi opstille for gruppedannelse? Hvilke forventninger har vi til hinanden? Hvilke krav vil vi stille til hinanden? Vil vi opstille en form for kontrakt for vores arbejde? Hvordan kan vi anvende vores erfaringer med samarbejde i grupper i det kommende arbejde som lærere? Gruppearbejde i læreruddannelsen kan betragtes som en øvelse i at indgå i teamsamarbejde som færdig lærer. Det indebærer derfor, at der også er fokus på kompetenceudvikling i forbindelse med dét at arbejde sammen, og at der opstilles tydelige og præcise mål. Endvidere ser vi ofte, at lærerstuderende finder sammen i faste grup‑ 67
68 per, som bliver gennemgående i uddannelsen. Øvelsen i samarbejde kan yderligere kvalificeres ved, at der dannes grupper på tværs af de etable‑ rede og efter forskellige kriterier, så man lærer at arbejde sammen med mange forskellige personer. Som vi ofte hører, kan man jo ikke altid selv bestemme, hvem man vil arbejde i team med i skolen. • • • • • • • • • Vær t ydelig i u dmeldingen af dine forventninger t il teamsamar‑ bejdet Læg op til, at gensidige forventninger til samarbejdet afklares i fælles‑ skab i teamet Vær med til at sætte dagsordenen for teamsamarbejdet Vær åben over for forslag og kritik Bed om hjælp, vent ikke, til nogen tilbyder hjælp Allier dig med lærere, der vil samarbejde Forsøg at komme i team bestående af såvel erfarne som nye lærere Vær opmærksom på teamsamarbejde ved jobsøgning I læreruddannelsen: Vær opmærksom på processen i gruppearbejde, opstil tydelige mål for og krav til selve samarbejdet, evaluer proces‑ sen, dan grupper efter forskellige kriterier, og prøv derigennem at diskutere erfaringer med henblik på teamsamarbejde i skolen Hvad skal lærere samarbejde om – kan man ikke bare klare sin undervisning selv? Flere steder skelner man mellem det formelle og det funktionelle team‑ samarbejde. Forskellen er graden af samarbejde – måske bedre betegnet som det niveau, samarbejdet befinder sig på. Karakteristisk for det for‑ melle samarbejde er, at samarbejdet hovedsagelig består af planlægning og opgavefordeling, mens det funktionelle samarbejde har karakter af pædagogisk udvikling omkring en klasse, idet fælles refleksion over praksis
Page 1:
GyldeNdal
Page 4 and 5:
GyldeNdal
Page 6 and 7:
Indhold 7 Indledning 13 1. Et er te
Page 8 and 9:
Indledning Denne bog er tænkt og s
Page 10 and 11:
• • teamsamarbejde skole‑hjem
Page 12:
Kapitel 3: Ledelse i klassen En sto
Page 15 and 16:
14 • • • „Hvad har jeg egen
Page 17 and 18:
16 kraft af sin uddannelse og profe
Page 19 and 20:
18 professionelle lærer skal ikke
Page 21 and 22:
20 Det drejer sig om at reflektere
Page 23 and 24:
22 og bemærkninger. Herefter kan t
Page 25 and 26:
24 I dette tilfælde er de nye øjn
Page 27 and 28:
26 Råd, og hvor det i øvrigt er m
Page 29 and 30:
• • • • • • • Anvend
Page 31 and 32:
30 • „Jeg synes, det er en gave
Page 33 and 34:
32 hvordan man taler til eleverne,
Page 35 and 36:
34 og roligt forlade lokalet, hvis
Page 37 and 38:
36 Her vil det på linje med andre
Page 39 and 40:
38 • • • • • • • •
Page 41 and 42:
40 Lovkravene kan umiddelbart synes
Page 43 and 44:
42 • • • • • • Eleverne
Page 45 and 46:
44 • • • Hvad vil jeg/vi gern
Page 47 and 48:
46 arbejde. „Det er virkelig smar
Page 50 and 51:
3. Ledelse i klassen En stor udford
Page 52 and 53:
ningsministeriet i 1997, r esultere
Page 54 and 55:
Som ny lærer kender man naturligvi
Page 56 and 57:
I U ndervisningsministeriets b eken
Page 58 and 59:
gang. Ligeledes kan det være en go
Page 60 and 61:
om at finde på måder til at fange
Page 62 and 63:
ved at være opmærksom på sin ege
Page 64 and 65:
4. Teamsamarbejde Hvorfor skal lær
Page 66 and 67:
egne muligheder og baggrund for at
Page 68 and 69:
Den enkelte lærer står langt stæ
Page 70 and 71:
samt diskussion af nye handlemuligh
Page 72 and 73:
• • • • • udarbejdelse af
Page 74 and 75:
På de fleste skoler er årets gang
Page 76 and 77:
ligesom mange erfarne lærere ser d
Page 78 and 79:
Møde 3, august: • • drøftelse
Page 80:
I længere form: Harrit, Ole (red.)
Page 83 and 84:
82 dan eleverne skal lære i s kole
Page 85 and 86:
84 legang. Jo bedre forældrene er
Page 87 and 88:
86 Det første forældremøde Det e
Page 89 and 90:
88 fra forskellig side været røst
Page 91 and 92:
90 Dette er blot eksempler for at i
Page 93 and 94:
92 eleverne besøger biblioteket, h
Page 95 and 96:
94 elt åbnes med spørgsmål som
Page 97 and 98:
• • • • • • • • Gø
Page 99 and 100:
GYLDENDALS LÆRERBIBLIOTEK Redaktio
Page 101 and 102:
Ny lærer i skolen. Guide til de f
Page 103 and 104:
63 4. Teamsamarbejde 64 Er lærerte
Page 105 and 106:
8 som en mangel, da man ikke direkt
Page 107 and 108:
10 optager nye lærere, og kapitler
Page 110 and 111:
1. Et er teori - noget andet praksi
Page 112 and 113:
praksis på den ene side og dilemma
Page 114 and 115: indretning og udvikling, som giver
Page 116 and 117: Praktisk viden kan ikke stå alene
Page 118 and 119: En refleksionsmodel I det følgende
Page 120 and 121: Men det professionelt fremadrettede
Page 122 and 123: Når idealer opsluges af betingelse
Page 124 and 125: • • • være opmærksom på eg
Page 126 and 127: 2. Klassen og undervisningen At ska
Page 128 and 129: I det følgende behandles dels, hvo
Page 130 and 131: er tydelig og klar over for elevern
Page 132 and 133: kan således se, hvem der lige nu m
Page 134 and 135: • • eleverne skal kunne fremlæ
Page 136 and 137: Hvad siger loven? Den nyligt vedtag
Page 138 and 139: Ovenstående viser, at denne lærer
Page 140 and 141: • • • • • Er den givne op
Page 142 and 143: amme. Endelig ligger der en skelnen
Page 144: Litteratur I kortere form: Kvan nr.
Page 147 and 148: 50 ler genlæser efter at have arbe
Page 149 and 150: 52 Alle lærere ved, at det ikke er
Page 151 and 152: 54 det først som (ny) lærer? Uans
Page 153 and 154: 56 lærere, som har været opmærks
Page 155 and 156: 58 er starten på en lektion vigtig
Page 157 and 158: 60 Mange lærere oplever, at det ka
Page 159 and 160: • • • Hav en tydelig struktur
Page 161 and 162: 64 spørge til indgåede aftaler om
Page 163: 66 teamsamarbejde. Det er i det hel
Page 167 and 168: 70 • • hvilke opgaver teamet sk
Page 169 and 170: 72 hvilket man kan læse om i kapit
Page 171 and 172: 74 Hvordan skal lærere samarbejde
Page 173 and 174: 76 at overholde teamets spilleregle
Page 175 and 176: 78 Punkt 4: dr øftelse og valg af
Page 178 and 179: 5. Skole-hjem-samarbejde At fremst
Page 180 and 181: at have for øje, om forældrene f.
Page 182 and 183: Forældremødet Nye lærere er natu
Page 184 and 185: Hvad skal på dagsordenen på foræ
Page 186 and 187: lige udsagn om, hvilke kompetencer
Page 188 and 189: Naturligvis set over tid og endvide
Page 190 and 191: skolegang, og den skriftlige form e
Page 192 and 193: hjemmebane, mens forældrene er på
show all

Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?