Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

94
elt åbnes med spørgsmål som „hvad optager dig/jer for tiden“, „hvad er
du glad for/ikke glad for“. Pointen er, at de implicerede alle kommer til
orde, og opmærksomhed på sproglige formuleringer fra lærerens side kan
bidrage hertil.
Som omtalt i k apitel 3 i a fsnittet om samtale med eleverne er det be‑
fordrende at forsøge sig med en positiv tilgang ved at fokusere på, hvad
eleven er god til og gerne vil blive bedre til, og dermed hvordan såvel
hjemmet som skolen kan hjælpe i den anledning. Det skal naturligvis ses
i modsætning til at have en negativ tilgang, hvor der tages udgangspunkt
i, hvad eleven ikke kan og er dårlig til.
Alligevel er det ikke lige nemt for alle elever at formulere sig om, hvad
de gerne vil blive bedre til, og hvilke mål de har. Læreren kan hjælpe elev
og forældre på vej ved at være opmærksom på sin egen rolle og sine egne
sproglige formuleringer med det for øje, at det også er elev og forældre,
der skal (hjælpes til at) tale. Nonverbale tilkendegivelser som små nik
og lignende kan hjælpe eleven på vej. Ligeledes kan formuleringer som
„kan du/I sige mere om ________“, „opfatter jeg det rigtigt, at du/I siger,
at ________“, „hvordan ved du/I, at ________“ hjælpe elev og forældre
til at sætte ord på deres spørgsmål og ønsker.
Enhver skole‑hjem‑samtale bør afsluttes med en opsamling, hvor aftaler
vedrørende elevens skolegang ridses op. Det kan være i mundtlig eller i
skriftlig form, og under alle omstændigheder skal læreren gøre skriftlige
notater til sig selv, så der senere kan følges op på samtalen.
I indgåelser af aftaler mellem skole og hjem er det væsentligt, at læreren
har hjemmets formåen for øje. Hvad magter forældrene at hjælpe deres
barn med, og hvor må skolen påtage sig opgaven med at hjælpe eleven til
at nå sine mål? Som omtalt er det meget forskelligt, hvilke resurser foræl‑
drene rent faktisk har, og lærerens evne til at foretage et perspektivskifte
kan være nyttig her. Hvad magter hjemmet rent faktisk? Muligheden for,
at forældre lover mere, end de kan holde, kan sagtens forekomme, og
lærerens indleven i og forståelse for forældrenes situation kan betyde, at
indgåede aftaler har en sådan karakter, at de rent faktisk kan holdes.
Omgivelserne betyder en del for, hvordan vi føler os tilpas. Læreren må
sørge for, at stedet, hvor skole‑hjem‑samtalen finder sted, er nogenlunde
behageligt at befinde sig i. Klasselokalet, hvor samtalerne ofte foregår, bør
indrettes til en samtale ved f.eks. en hensigtsmæssig bordopstilling, og ved
at lokalet afspejler klassens arbejde for tiden. Det er læreren, der er på