Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

16
kraft af sin uddannelse og profession et s ærligt fundament for at kunne
begrunde sine handlinger og valg. Og fundamentet for sådanne begrun‑
delser hentes bl.a. i relevant teori.
Teori er ikke foreskrivende for praksis
Teori er overordnet set et system af udsagn om virkeligheden, som angiver
et relativt systematisk sæt af forestillinger om sammenhænge i t eoriens
genstandsfelt. Teorier kan betragtes som redskaber til at orientere sig i
praksis med. Men samtidig er teorier konstruktioner, en forklaring på eller
en forståelse af forhold i virkeligheden, der ikke direkte kan overføres på
praksis – eller rettere ikke kan være direkte foreskrivende for praksis. Vi
får således ikke via teori det endegyldige svar på, hvordan vi skal handle
i praksis.
Det er væsentligt at have for øje, at ingen teorier er værdifrie. Bag enhver
teori ligger et paradigme, et sæt af forestillinger om mennesket, samfundet,
udviklingen og ikke mindst værdier i denne forbindelse. Bag enhver teori
ligger forestillinger og forforståelser, som er med til at konstituere svar på
de spørgsmål, som forskeren har stillet sig. Bag enhver teori ligger også
et valg af metode for indsamling af data. Er det kvalitativ eller kvantitativ
forskning, hvordan er forskerens rolle og deltagelse, hvem bearbejder data
på hvilken måde osv. Sådanne spørgsmål af videnskabsteoretisk karakter
må vi stille os selv i forbindelse med en hvilken som helst teori og viden‑
skabelig undersøgelse, vi møder.
Tænk blot på, hvor megen furore og debat PISA‑undersøgelserne har
afstedkommet. Her bliver der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved, om
PISA‑undersøgelserne overhovedet er forskning! Tænk på, hvordan kost‑
pyramiden hele tiden bliver vendt og drejet. Tænk på de forskellige og
modstridende udsagn og tolkninger vedrørende klodens tilstand. Tænk
på, hvor mange forskellige svar der er på spørgsmålet om, hvad børn skal
lære i skolen, hvordan og hvorfor.
Dette er naturligvis også politiske spørgsmål, et led i kulturkampen om,
hvor vi bør være på vej hen. Aktuelt har vi f.eks. kanondebatten samt de
mange diskussioner forud for den netop vedtagne revision af folkeskolens
formål samt indførelse af nationale test og udarbejdelse af elevplaner.
Men hvad skal vi så som lærere med teorierne? Her kan det være nyttigt
at skelne mellem forskellige typer af teori. Vi har teorier om samfundets