Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

More documents

Recommendations

Info

I det følgende behandles dels, hvordan der kan arbejdes med at skabe gode relationer og arbejdsvaner, og dels nødvendigheden af at indarbejde rutiner i forbindelse med opfyldelsen af faglige krav. Gode arbejdsvaner i klassen opstår ikke af sig selv Der er næppe nogen, der kan være uenig i, at et godt arbejdsklima, gode arbejdsvaner og en god stemning er befordrende for undervisningen. Men for at det ikke bare skal være fine ord og gode intentioner, skal der arbejdes bevidst og målrettet med udvikling af gode arbejdsvaner. Læreren må stille tydelige, synlige og begrundede krav til arbejdsklima og omgangsformer og påtage sig lederskabet i d enne forbindelse, men eleverne skal natur‑ ligvis være med i processen. Der hersker ingen tvivl om, at det er en god investering både på kort og ikke mindst på lang sigt, og det kommer bag på mange nye lærere, at dette arbejde fylder så meget, men de nye lærere er samtidig klar over det hensigtsmæssige i at bruge tid og kræfter her. Kan man komme ind ad en dør to gange? Læreren er rollemodel for eleverne, hvad enten hun vil det eller ej! I et arbejde, hvor man har med mennesker at gøre, må man i et vist omfang deltage som en person med sin personlighed. Men det er væsentligt, at det er som fagperson – en person, der er uddannet til at være lærer, og man må selv finde en balance mellem intimitet og distance i a rbejdet med eleverne. Det er ikke meningen, at læreren skal være ven med eleverne, men samtidig ved vi, at læreropgaver drejer sig om mere end elevernes faglige udvikling. Den enkelte lærer må selv finde sig til rette i spændingsfeltet mellem intimitet og distance og så at sige finde sin egen stil. Som lærer må man være bevidst om at skulle navigere i dette spændingsfelt. Mange nye lærere påpeger, at det betyder meget, om eleverne kan lide dem. Det er naturligvis bedst, hvis eleverne ikke rynker på næsen, hver gang man træder ind i klasselokalet, men det er vigtigt at være opmærk‑ som på, at det er læreren som udøver af en profession, eleverne skal kunne lide – eller snarere respektere som rollemodel. Som lærer må man være forberedt på, at eleverne indimellem synes, at „læreren er dum“, sådan må det være! Men som lærer kan man forsøge at være opmærksom på, 31
32 hvordan man taler til eleverne, behandler dem – være opmærksom på, hvad man så at sige „udstråler“ i s in omgang med eleverne og i un der‑ visningen. Når man først er trådt ind ad døren til en klasse, er det utrolig svært at gå ud ad døren og komme ind på ny, hvis den første entre ikke lykkedes tilfredsstillende. Derfor er det anbefalelsesværdigt specielt som ny lærer at forberede sig, så godt det er muligt, på denne første tur ind ad døren. Linjen og tonen slås an her ved det første møde med eleverne. Overvejelserne kan omfatte spørgsmål som: • • • • • • Hvad vil jeg sige? Hvordan vil jeg sige det? Hvad vil jeg udtrykke via mit kropssprog og mine attituder? Hvilken tone vil jeg slå an? Hvilket tøj vil jeg have på? Hvordan vil jeg komme i dialog med eleverne? Man kan øve sig på denne situation på seminariet eller sammen med andre nye lærere ved at give og modtage respons fra medstuderende og/eller andre lærere og i det hele taget diskutere såvel attitude som sprog med henblik på at lære sig selv og sin „optræden“ at kende. Når det første møde forhåbentlig er gået godt, består det fortsatte arbejde i at være bevidst om, hvordan man fremtræder som lærer. Tidligere i kapitlet er omtalt forhold vedrørende skolens mistede aura og de deraf følgende ændringer i relationerne mellem lærer og elever. Læreren skal hele tiden forholde sig til sin egen og elevernes måde at agere på. Tidligere var hierar‑ kiet lærer‑elev i højere grad accepteret (som et nødvendigt onde?), og der blev ikke i samme grad som i dag stillet spørgsmål til undervisningen. Nu spørger eleverne: Hvorfor skal vi det, hvad kommer det os ved? Læreren må være bevidst om, hvad hun fremover „udstråler“, også efter at hun ér kommet ind ad døren første gang! Fra mange sider tales der om det konstruktive i, at læreren tydeligt viser, at hun vil noget med sin undervisning og har noget på hjerte – og
Page 1: GyldeNdal
Page 4 and 5: GyldeNdal
Page 6 and 7: Indhold 7 Indledning 13 1. Et er te
Page 8 and 9: Indledning Denne bog er tænkt og s
Page 10 and 11: • • teamsamarbejde skole‑hjem
Page 12: Kapitel 3: Ledelse i klassen En sto
Page 15 and 16: 14 • • • „Hvad har jeg egen
Page 17 and 18: 16 kraft af sin uddannelse og profe
Page 19 and 20: 18 professionelle lærer skal ikke
Page 21 and 22: 20 Det drejer sig om at reflektere
Page 23 and 24: 22 og bemærkninger. Herefter kan t
Page 25 and 26: 24 I dette tilfælde er de nye øjn
Page 27 and 28: 26 Råd, og hvor det i øvrigt er m
Page 29 and 30: • • • • • • • Anvend
Page 31: 30 • „Jeg synes, det er en gave
Page 35 and 36: 34 og roligt forlade lokalet, hvis
Page 37 and 38: 36 Her vil det på linje med andre
Page 39 and 40: 38 • • • • • • • •
Page 41 and 42: 40 Lovkravene kan umiddelbart synes
Page 43 and 44: 42 • • • • • • Eleverne
Page 45 and 46: 44 • • • Hvad vil jeg/vi gern
Page 47 and 48: 46 arbejde. „Det er virkelig smar
Page 50 and 51: 3. Ledelse i klassen En stor udford
Page 52 and 53: ningsministeriet i 1997, r esultere
Page 54 and 55: Som ny lærer kender man naturligvi
Page 56 and 57: I U ndervisningsministeriets b eken
Page 58 and 59: gang. Ligeledes kan det være en go
Page 60 and 61: om at finde på måder til at fange
Page 62 and 63: ved at være opmærksom på sin ege
Page 64 and 65: 4. Teamsamarbejde Hvorfor skal lær
Page 66 and 67: egne muligheder og baggrund for at
Page 68 and 69: Den enkelte lærer står langt stæ
Page 70 and 71: samt diskussion af nye handlemuligh
Page 72 and 73: • • • • • udarbejdelse af
Page 74 and 75: På de fleste skoler er årets gang
Page 76 and 77: ligesom mange erfarne lærere ser d
Page 78 and 79: Møde 3, august: • • drøftelse
Page 80: I længere form: Harrit, Ole (red.)
Page 83 and 84:
82 dan eleverne skal lære i s kole
Page 85 and 86:
84 legang. Jo bedre forældrene er
Page 87 and 88:
86 Det første forældremøde Det e
Page 89 and 90:
88 fra forskellig side været røst
Page 91 and 92:
90 Dette er blot eksempler for at i
Page 93 and 94:
92 eleverne besøger biblioteket, h
Page 95 and 96:
94 elt åbnes med spørgsmål som
Page 97 and 98:
• • • • • • • • Gø
Page 99 and 100:
GYLDENDALS LÆRERBIBLIOTEK Redaktio
Page 101 and 102:
Ny lærer i skolen. Guide til de f
Page 103 and 104:
63 4. Teamsamarbejde 64 Er lærerte
Page 105 and 106:
8 som en mangel, da man ikke direkt
Page 107 and 108:
10 optager nye lærere, og kapitler
Page 110 and 111:
1. Et er teori - noget andet praksi
Page 112 and 113:
praksis på den ene side og dilemma
Page 114 and 115:
indretning og udvikling, som giver
Page 116 and 117:
Praktisk viden kan ikke stå alene
Page 118 and 119:
En refleksionsmodel I det følgende
Page 120 and 121:
Men det professionelt fremadrettede
Page 122 and 123:
Når idealer opsluges af betingelse
Page 124 and 125:
• • • være opmærksom på eg
Page 126 and 127:
2. Klassen og undervisningen At ska
Page 128 and 129:
I det følgende behandles dels, hvo
Page 130 and 131:
er tydelig og klar over for elevern
Page 132 and 133:
kan således se, hvem der lige nu m
Page 134 and 135:
• • eleverne skal kunne fremlæ
Page 136 and 137:
Hvad siger loven? Den nyligt vedtag
Page 138 and 139:
Ovenstående viser, at denne lærer
Page 140 and 141:
• • • • • Er den givne op
Page 142 and 143:
amme. Endelig ligger der en skelnen
Page 144:
Litteratur I kortere form: Kvan nr.
Page 147 and 148:
50 ler genlæser efter at have arbe
Page 149 and 150:
52 Alle lærere ved, at det ikke er
Page 151 and 152:
54 det først som (ny) lærer? Uans
Page 153 and 154:
56 lærere, som har været opmærks
Page 155 and 156:
58 er starten på en lektion vigtig
Page 157 and 158:
60 Mange lærere oplever, at det ka
Page 159 and 160:
• • • Hav en tydelig struktur
Page 161 and 162:
64 spørge til indgåede aftaler om
Page 163 and 164:
66 teamsamarbejde. Det er i det hel
Page 165 and 166:
68 per, som bliver gennemgående i
Page 167 and 168:
70 • • hvilke opgaver teamet sk
Page 169 and 170:
72 hvilket man kan læse om i kapit
Page 171 and 172:
74 Hvordan skal lærere samarbejde
Page 173 and 174:
76 at overholde teamets spilleregle
Page 175 and 176:
78 Punkt 4: dr øftelse og valg af
Page 178 and 179:
5. Skole-hjem-samarbejde At fremst
Page 180 and 181:
at have for øje, om forældrene f.
Page 182 and 183:
Forældremødet Nye lærere er natu
Page 184 and 185:
Hvad skal på dagsordenen på foræ
Page 186 and 187:
lige udsagn om, hvilke kompetencer
Page 188 and 189:
Naturligvis set over tid og endvide
Page 190 and 191:
skolegang, og den skriftlige form e
Page 192 and 193:
hjemmebane, mens forældrene er på
show all

Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?