Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

More documents

Recommendations

Info

Forældremødet Nye lærere er naturligt nervøse for det første møde med forældrene. Hvordan skal det gå, hvad tænker forældrene, hvordan er de, hvordan skal jeg gribe det an? Derfor er det vigtigt, at det første møde er særlig gennemtænkt. En af de nye lærere, vi interviewede, fortæller om sin succes på et for‑ ældremøde med at forklare forældrene om sin undervisning i matematik. Læreren forklarede via konkrete eksempler, hvordan hun greb undervis‑ ningen an i arbejdet med division og multiplikation, således at eleverne udvikler egne metoder. Undervisningseksempler blev gennemgået for forældrene, og læreren fremlagde desuden eksempler på, hvordan nogle af eleverne havde arbejdet med og løst opgaverne. For forældrene var det en øjenåbner for, at matematikundervisningen har skiftet karakter, siden de selv gik i skole. Denne lærer er klar og tydelig i s in argumentation for, hvordan og hvorfor hun underviser på en bestemt måde, og forældrene får en viden og forståelse, som sandsynligvis gør dem trygge ved lærerens måde at gribe undervisningen an på. En af forældrene udtalte oven i købet, at læ‑ reren simpelthen havde åbnet hans øjne for, at man selvfølgelig kan tænke matematik helt anderledes. Læreren har således været klar og tydelig i sin argumentation, og som den pågældende lærer udtrykker det: „Altså at have det synligt i min argumentation, at det er den måde, jeg underviser i matematik på, og ikke noget med at fortælle om konstruktivisme, men gøre det konkret for forældrene.“ Eksemplet kan være inspiration til, hvordan man kan forklare for‑ ældrene, hvordan undervisningen også i a ndre fag og emner gribes an. F.eks. er læsning et oplagt område at informere forældrene grundigt om på et forældremøde. Væsentligt er, at læreren fremstår som klar, tydelig og præcis i s ine udmeldinger og sin argumentation og gerne kommer med eksempler på opgaver, som eleverne bliver stillet, og også gerne gi‑ ver eksempler på, hvordan eleverne arbejder med opgaverne. Læreren har en viden om folkeskolen og om undervisning, som skal formidles til forældrene på en passende og forståelig måde. 85
86 Det første forældremøde Det er i det første møde med forældrene, tonen slås an. Som omtalt i ka‑ pitlet om klassen og undervisningen er det værd nøje at overveje, hvordan man kommer ind ad døren første gang, og hvad man så at sige „udstråler“ i det første møde. Følgende overvejelser vil være en hjælp til som ny lærer at forberede sig bedst muligt på det første forældremøde: Overordnet set: • • Hvad skal der samarbejdes om, hvorfor og hvordan? Hvad kendetegner et godt forældremøde? Mere konkret: • • • • • • • • Hvornår skal det første forældremøde ligge på skoleåret? Hvem bør deltage i mødet ud over forældrene (andre lærere fra teamet, andre aktuelle parter, som repræsenterer funktioner på skolen)? Hvordan vil du præsentere dig for forældrene? Hvilke indholdsområder skal på dagsordenen og hvorfor? Hvordan skal dagsordenen være? Hvordan skal mødet organiseres (oplæg, diskussion, gruppedrøftel‑ ser)? Hvordan skal lokalet indrettes, hvad skal forældrene bydes på? Hvordan kan forældrene evt. være med i planlægningen af mødet? Bedst er det naturligvis, at ovenstående spørgsmål drøftes i teamet, netop for at hjælpe den enkelte (nye) lærer, men også for at teamet fremstår som en samlet enhed i f orhold til forældrene. Som nævnt tidligere i k apitlet kan forældre fremstå som krævende og kritiske, men også som usikre i forhold til deres barns skolegang. Argumentationen fra lærerside skal være i orden, og et godt teamsamarbejde er uden tvivl en hjælp her. Ovenstående spørgsmål til overvejelse kan endvidere bruges i lærerud‑ dannelsen som en øvelse i forbindelse med, at skole‑hjem‑samarbejde er på dagsordenen.
Page 1:
GyldeNdal
Page 4 and 5:
GyldeNdal
Page 6 and 7:
Indhold 7 Indledning 13 1. Et er te
Page 8 and 9:
Indledning Denne bog er tænkt og s
Page 10 and 11:
• • teamsamarbejde skole‑hjem
Page 12:
Kapitel 3: Ledelse i klassen En sto
Page 15 and 16:
14 • • • „Hvad har jeg egen
Page 17 and 18:
16 kraft af sin uddannelse og profe
Page 19 and 20:
18 professionelle lærer skal ikke
Page 21 and 22:
20 Det drejer sig om at reflektere
Page 23 and 24:
22 og bemærkninger. Herefter kan t
Page 25 and 26:
24 I dette tilfælde er de nye øjn
Page 27 and 28:
26 Råd, og hvor det i øvrigt er m
Page 29 and 30:
• • • • • • • Anvend
Page 31 and 32:
30 • „Jeg synes, det er en gave
Page 33 and 34:
32 hvordan man taler til eleverne,
Page 35 and 36:
34 og roligt forlade lokalet, hvis
Page 37 and 38:
36 Her vil det på linje med andre
Page 39 and 40:
38 • • • • • • • •
Page 41 and 42:
40 Lovkravene kan umiddelbart synes
Page 43 and 44:
42 • • • • • • Eleverne
Page 45 and 46:
44 • • • Hvad vil jeg/vi gern
Page 47 and 48:
46 arbejde. „Det er virkelig smar
Page 50 and 51:
3. Ledelse i klassen En stor udford
Page 52 and 53:
ningsministeriet i 1997, r esultere
Page 54 and 55:
Som ny lærer kender man naturligvi
Page 56 and 57:
I U ndervisningsministeriets b eken
Page 58 and 59:
gang. Ligeledes kan det være en go
Page 60 and 61:
om at finde på måder til at fange
Page 62 and 63:
ved at være opmærksom på sin ege
Page 64 and 65:
4. Teamsamarbejde Hvorfor skal lær
Page 66 and 67:
egne muligheder og baggrund for at
Page 68 and 69:
Den enkelte lærer står langt stæ
Page 70 and 71:
samt diskussion af nye handlemuligh
Page 72 and 73:
• • • • • udarbejdelse af
Page 74 and 75:
På de fleste skoler er årets gang
Page 76 and 77:
ligesom mange erfarne lærere ser d
Page 78 and 79:
Møde 3, august: • • drøftelse
Page 80:
I længere form: Harrit, Ole (red.)
Page 83 and 84:
82 dan eleverne skal lære i s kole
Page 85 and 86:
84 legang. Jo bedre forældrene er
Page 87 and 88:
86 Det første forældremøde Det e
Page 89 and 90:
88 fra forskellig side været røst
Page 91 and 92:
90 Dette er blot eksempler for at i
Page 93 and 94:
92 eleverne besøger biblioteket, h
Page 95 and 96:
94 elt åbnes med spørgsmål som
Page 97 and 98:
• • • • • • • • Gø
Page 99 and 100:
GYLDENDALS LÆRERBIBLIOTEK Redaktio
Page 101 and 102:
Ny lærer i skolen. Guide til de f
Page 103 and 104:
63 4. Teamsamarbejde 64 Er lærerte
Page 105 and 106:
8 som en mangel, da man ikke direkt
Page 107 and 108:
10 optager nye lærere, og kapitler
Page 110 and 111:
1. Et er teori - noget andet praksi
Page 112 and 113:
praksis på den ene side og dilemma
Page 114 and 115:
indretning og udvikling, som giver
Page 116 and 117:
Praktisk viden kan ikke stå alene
Page 118 and 119:
En refleksionsmodel I det følgende
Page 120 and 121:
Men det professionelt fremadrettede
Page 122 and 123:
Når idealer opsluges af betingelse
Page 124 and 125:
• • • være opmærksom på eg
Page 126 and 127:
2. Klassen og undervisningen At ska
Page 128 and 129:
I det følgende behandles dels, hvo
Page 130 and 131:
er tydelig og klar over for elevern
Page 132 and 133: kan således se, hvem der lige nu m
Page 134 and 135: • • eleverne skal kunne fremlæ
Page 136 and 137: Hvad siger loven? Den nyligt vedtag
Page 138 and 139: Ovenstående viser, at denne lærer
Page 140 and 141: • • • • • Er den givne op
Page 142 and 143: amme. Endelig ligger der en skelnen
Page 144: Litteratur I kortere form: Kvan nr.
Page 147 and 148: 50 ler genlæser efter at have arbe
Page 149 and 150: 52 Alle lærere ved, at det ikke er
Page 151 and 152: 54 det først som (ny) lærer? Uans
Page 153 and 154: 56 lærere, som har været opmærks
Page 155 and 156: 58 er starten på en lektion vigtig
Page 157 and 158: 60 Mange lærere oplever, at det ka
Page 159 and 160: • • • Hav en tydelig struktur
Page 161 and 162: 64 spørge til indgåede aftaler om
Page 163 and 164: 66 teamsamarbejde. Det er i det hel
Page 165 and 166: 68 per, som bliver gennemgående i
Page 167 and 168: 70 • • hvilke opgaver teamet sk
Page 169 and 170: 72 hvilket man kan læse om i kapit
Page 171 and 172: 74 Hvordan skal lærere samarbejde
Page 173 and 174: 76 at overholde teamets spilleregle
Page 175 and 176: 78 Punkt 4: dr øftelse og valg af
Page 178 and 179: 5. Skole-hjem-samarbejde At fremst
Page 180 and 181: at have for øje, om forældrene f.
Page 184 and 185: Hvad skal på dagsordenen på foræ
Page 186 and 187: lige udsagn om, hvilke kompetencer
Page 188 and 189: Naturligvis set over tid og endvide
Page 190 and 191: skolegang, og den skriftlige form e
Page 192 and 193: hjemmebane, mens forældrene er på
show all

Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?