Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

92
eleverne besøger biblioteket, hvornår eleverne skal til skoletandlæge osv.,
hvor oplysningerne er af overvejende praktisk art. Endvidere kan der
orienteres om forskellige forhold vedrørende undervisningen som f.eks.
hjemmearbejde, materialer der skal medbringes, vedtagne spilleregler
med videre, som er relevant og nødvendigt for forældrene at være bekendt
med.
Opfordringer kan rettes mod det ønskelige i, at forældrene f.eks. læser
med deres barn hver dag, at de taler med deres barn om aktuelle emner
og om kammeratskabet i k lassen. Det kan også være opfordring til, at
forældrene bidrager med praktisk hjælp til f.eks. en klassefest.
Forklaringer og begrundelser er aktuelle i forbindelse med, at klassen
skal i gang med et nyt fagligt område eller et nyt emne. Argumentationen
skal som nævnt være i o rden! Her kan forældrene blive bekendt med,
hvad eleverne skal arbejde med i d en kommende periode, hvordan de
skal arbejde, og hvad de skal lære. Det er endvidere nyttigt, at hensigten
med f.eks. ekskursioner også er tydelig, netop for at begrunde, hvorfor
eleverne skal på denne ekskursion og dermed flytte fokus til, hvad de skal
lære via denne aktivitet.
Erfaringer viser, at forældrebreve også er et f orum, hvor læreren be‑
klager sig over, at eleverne er urolige, at de ikke får lavet deres lektier, at
nogen driller andre i klassen – et forum, hvor lærerens frustrationer over
problemer lægges frem, og det er ikke altid anbefalelsesværdigt. Bestemt
ikke for at forklejne, at lærere står i sådanne frustrationer og problemer,
men pointen er, at fælles forældrebreve nok ikke er det rette forum for
beklagelser. Ingen kan forholde sig til kollektive klager, og forældrene vil
uvægerlig tænke: Er det de andre børn, eller gælder det mit barn, for så
vil jeg gerne have det at vide. Bedre er det at tage kontakt med de pågæl‑
dende forældre i tilfælde af, at deres barn er årsag til uro eller ikke laver
sit hjemmearbejde.
Forældrebreve skal ud over at være konkrete og informative ikke være
for lange og uoverskuelige. At tænke i layout som f.eks. tydelige overskrif‑
ter, fremhævelser af det vigtigste og læsevenlighed i d et hele taget kan
gøre det nemmere at nå ud til alle forældre. Mange forældre har en travl
hverdag og har måske flere skolesøgende børn, og ikke alle forældre har
samme baggrund for at forstå skriftlige henvendelser. Det er her, læreren
får brug for og viser sine kommunikative kompetencer!
Under alle omstændigheder skal forældrene informeres om deres barns