Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Hvad skal på dagsordenen på forældremøder?
Et sikkert svar er årsplaner. Et lige så sikkert spørgsmål er herefter, hvor‑
dan årsplaner skal præsenteres for forældrene og i h vilken form. Skal
forældrene have planen på forhånd, eller skal den præsenteres på mødet?
Hvor detaljeret skal den være, for at der også bliver plads til nødvendige
ændringer og justeringer undervejs? I h vert fald skal årsplanen give et
indblik i, hvad eleverne skal lære, hvad de derfor skal arbejde med, og
hvordan og hvornår arbejdet skal finde sted. Samtidig må årsplanen ikke
blive en spændetrøje for læreren og en tjekliste for forældrene, og derfor
skal den ikke være mere stram, end at der er plads til afvigelser under‑
vejs i s koleåret. Løbende forældrebreve, som omtales senere i k apitlet,
kan være forum for mere detaljerede beskrivelser af og forklaringer på
undervisningen.
Årsplaner kan derfor foreligge i forskellige udformninger. Én form er
den, hvoraf fælles arrangementer som f.eks. fastelavn, arbejdet med tvær‑
gående emner og problemstillinger, skemafri uger med videre fremgår.
Desuden er der årsplaner for de forskellige fag, og det er forskelligt fra
skole til skole, hvilke lærere der deltager i forældremøder og får mulighed
for at fremlægge deres plan. Endvidere kan årsplaner være af forskellig
karakter, således at lærerens er en mere detaljeret plan, mens den, der
udleveres til forældrene, fremtræder i oversigtsform.
Under alle omstændigheder er årsplaner et f ast punkt på dagsorde‑
nen til forældremøder. En af de nye lærere fortæller, hvor svært det var
i starten at udforme årsplaner, men at planlægningen i løbet af året blev
meget nemmere, ligesom det var vigtigt at have en årsplan klar på første
forældremøde. Som læreren udtrykker det: „Man forhindrer mange telefonopkald,
når forældrene ved, hvad der skal ske.“
En anden af de nye lærere fortæller om sin gode erfaring vedrørende
gennemgang af årsplanen for forældrene: „Jamen de (forældrene) var helt
overvældede. Jeg delte årsplanen med bl.a. sociale mål ud til alle, men selvfølgelig
sagde jeg også, at det er noget, jeg har tænkt nu. Jeg har aldrig haft
en klasse, man skal også tage hensyn til, hvad der sker i medier og sådan
noget. Derfor er det ikke sikkert, at den holder, men det er mit bud nu. Den
var i punktform og ikke uge-agtig, for så var det fleksibelt. Og det kunne jeg
mærke var en virkelig god ide.“
For at imødekomme kritiske røster og usikkerhed i forældregruppen,
er det en klar fordel at redegøre for målene med undervisningen. Der har
87