Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

More documents

Recommendations

Info

samt diskussion af nye handlemuligheder er centralt. Meget tyder på, at nye lærere har ambitioner om at indgå i et funktionelt samarbejde. Men meget tyder også på, at de nye lærere i nogen grad selv skal være primus motorer i at få opbygget og udviklet et sådant samarbejde. En udfordring, <strong>som</strong> man ikke kan stå alene med. Alliancer mellem nye og erfarne lærere er af uvurderlig betydning. Teamsamarbejde indbefatter to væsentlige aspekter, hvor det ene drejer sig om, hvad der skal samarbejdes om, og hvor det andet har fokus på, hvordan dette samarbejde skal etableres og foregå i praksis. De to aspekter behandles i det følgende. Samarbejdet i teamet Uafklarede og forskellige forventninger kan kun skabe frustrationer i et samarbejde. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne i et t eam får talt sig frem til, hvad man i det mindste kan forvente sig af hinanden. Af skolens principper for teamsamarbejde fremgår det sandsynligvis, hvilke for‑ ventninger der er på et generelt plan, men samtidig er det nødvendigt, at man i teamet får sat ord på og konkretiseret, hvad det indebærer i netop dette team. Arbejdet med forventningsafklaring kan f.eks. foregå ved, at hvert med‑ lem i teamet nedskriver sine forventninger til samarbejdet. Herefter tages en runde, hvor lærerne spørger ind og lytter til den enkeltes udsagn, og endelig diskuterer teamet sig frem til et fælles grundlag for samarbejdet. Når forventninger er afklaret, er der basis for at aftale retningslinjer for samarbejdet. Det kan handle om, hvorvidt samarbejdet overvejende er formelt eller funktionelt. Altså aftaler om, på hvilket niveau samarbejdet skal foregå. Endvidere kan teamet opstille mål for selve samarbejdet. Hvad vil vi selv <strong>som</strong> lærere have ud af samarbejdet, hvordan vil vi udvikle os i fællesskab, hvordan vil vi hjælpe og inspirere hinanden, hvordan kan vi bedst udnytte de resurser, der er i teamet? Som ny lærer kan man være med til at skabe traditioner for samarbejdet. Teamet kan i d enne forbindelse drøfte: • • gensidige forventninger til samarbejdet hvilke mål der skal være for samarbejdet i teamet 69
70 • • hvilke opgaver teamet skal løse i fællesskab udarbejdelse af mødekalender Samarbejdet i og om klassen Mange nye lærere udtrykker frustration over, at teamsamarbejde i praksis ofte alene kommer til at dreje sig om praktiske spørgsmål og arbejdsde‑ ling samt samtaler om eleverne. Nye lærere vil gerne diskutere under‑ visning. • • „For vi bruger næsten ikke teamet til andet end at snakke om børnene, og hvad vi skal gøre ved det, bytte plads og alt sådan noget.“ „Det var det der med, at man kan selvfølgelig bruge sit team til lige at få snakket om nogle elever, men også i forhold til faglig sparring, at man får nogle input fra sit team, og at man planlægger undervisningen sammen, sådan at man får flere vinkler på sin undervisning.“ Indholdet i teamsamarbejdet er naturligvis afhængigt af flere forhold. Hvilke traditioner og hvilken kultur er der på skolen for at samarbejde i team? Hvilke forventninger og mål har teamet? Hvilket klassetrin er der tale om? Det kan være nyttigt, at lærerne i t eamet diskuterer og får en fælles forståelse af, hvad der ligger i forskellige faglige begreber, f.eks. vedrørende arbejdsmønstre. Hvad indebærer det at arbejde efter storylinemetoden? Hvad indebærer det at arbejde med tværgående emner og problemstillin‑ ger, at arbejde problemorienteret? Hvad indebærer det at tilgodese elevens alsidige og sociale udvikling? Flere spørgsmål kan naturligvis stilles i denne forbindelse, og det viser sig, at mange problemer og misforståelser kan undgås, når teamet har en fælles forståelsesramme. Typiske opgaver i forbindelse med teamets arbejde i og om klassen er: • • udarbejdelse af årsplan for klassen for vekselvirkningen mellem faglig fordybelse og arbejdet med tværgående emner og problemstillinger planlægning og koordinering af forløb med tværgående emner og pro‑ blemstillinger
Page 1:
GyldeNdal
Page 4 and 5:
GyldeNdal
Page 6 and 7:
Indhold 7 Indledning 13 1. Et er te
Page 8 and 9:
Indledning Denne bog er tænkt og s
Page 10 and 11:
• • teamsamarbejde skole‑hjem
Page 12:
Kapitel 3: Ledelse i klassen En sto
Page 15 and 16:
14 • • • „Hvad har jeg egen
Page 17 and 18:
16 kraft af sin uddannelse og profe
Page 19 and 20:
18 professionelle lærer skal ikke
Page 21 and 22:
20 Det drejer sig om at reflektere
Page 23 and 24:
22 og bemærkninger. Herefter kan t
Page 25 and 26:
24 I dette tilfælde er de nye øjn
Page 27 and 28:
26 Råd, og hvor det i øvrigt er m
Page 29 and 30:
• • • • • • • Anvend
Page 31 and 32:
30 • „Jeg synes, det er en gave
Page 33 and 34:
32 hvordan man taler til eleverne,
Page 35 and 36:
34 og roligt forlade lokalet, hvis
Page 37 and 38:
36 Her vil det på linje med andre
Page 39 and 40:
38 • • • • • • • •
Page 41 and 42:
40 Lovkravene kan umiddelbart synes
Page 43 and 44:
42 • • • • • • Eleverne
Page 45 and 46:
44 • • • Hvad vil jeg/vi gern
Page 47 and 48:
46 arbejde. „Det er virkelig smar
Page 50 and 51:
3. Ledelse i klassen En stor udford
Page 52 and 53:
ningsministeriet i 1997, r esultere
Page 54 and 55:
Som ny lærer kender man naturligvi
Page 56 and 57:
I U ndervisningsministeriets b eken
Page 58 and 59:
gang. Ligeledes kan det være en go
Page 60 and 61:
om at finde på måder til at fange
Page 62 and 63:
ved at være opmærksom på sin ege
Page 64 and 65:
4. Teamsamarbejde Hvorfor skal lær
Page 66 and 67:
egne muligheder og baggrund for at
Page 68 and 69:
Den enkelte lærer står langt stæ
Page 70 and 71:
samt diskussion af nye handlemuligh
Page 72 and 73:
• • • • • udarbejdelse af
Page 74 and 75:
På de fleste skoler er årets gang
Page 76 and 77:
ligesom mange erfarne lærere ser d
Page 78 and 79:
Møde 3, august: • • drøftelse
Page 80:
I længere form: Harrit, Ole (red.)
Page 83 and 84:
82 dan eleverne skal lære i s kole
Page 85 and 86:
84 legang. Jo bedre forældrene er
Page 87 and 88:
86 Det første forældremøde Det e
Page 89 and 90:
88 fra forskellig side været røst
Page 91 and 92:
90 Dette er blot eksempler for at i
Page 93 and 94:
92 eleverne besøger biblioteket, h
Page 95 and 96:
94 elt åbnes med spørgsmål som
Page 97 and 98:
• • • • • • • • Gø
Page 99 and 100:
GYLDENDALS LÆRERBIBLIOTEK Redaktio
Page 101 and 102:
Ny lærer i skolen. Guide til de f
Page 103 and 104:
63 4. Teamsamarbejde 64 Er lærerte
Page 105 and 106:
8 som en mangel, da man ikke direkt
Page 107 and 108:
10 optager nye lærere, og kapitler
Page 110 and 111:
1. Et er teori - noget andet praksi
Page 112 and 113:
praksis på den ene side og dilemma
Page 114 and 115:
indretning og udvikling, som giver
Page 116 and 117: Praktisk viden kan ikke stå alene
Page 118 and 119: En refleksionsmodel I det følgende
Page 120 and 121: Men det professionelt fremadrettede
Page 122 and 123: Når idealer opsluges af betingelse
Page 124 and 125: • • • være opmærksom på eg
Page 126 and 127: 2. Klassen og undervisningen At ska
Page 128 and 129: I det følgende behandles dels, hvo
Page 130 and 131: er tydelig og klar over for elevern
Page 132 and 133: kan således se, hvem der lige nu m
Page 134 and 135: • • eleverne skal kunne fremlæ
Page 136 and 137: Hvad siger loven? Den nyligt vedtag
Page 138 and 139: Ovenstående viser, at denne lærer
Page 140 and 141: • • • • • Er den givne op
Page 142 and 143: amme. Endelig ligger der en skelnen
Page 144: Litteratur I kortere form: Kvan nr.
Page 147 and 148: 50 ler genlæser efter at have arbe
Page 149 and 150: 52 Alle lærere ved, at det ikke er
Page 151 and 152: 54 det først som (ny) lærer? Uans
Page 153 and 154: 56 lærere, som har været opmærks
Page 155 and 156: 58 er starten på en lektion vigtig
Page 157 and 158: 60 Mange lærere oplever, at det ka
Page 159 and 160: • • • Hav en tydelig struktur
Page 161 and 162: 64 spørge til indgåede aftaler om
Page 163 and 164: 66 teamsamarbejde. Det er i det hel
Page 165: 68 per, som bliver gennemgående i
Page 169 and 170: 72 hvilket man kan læse om i kapit
Page 171 and 172: 74 Hvordan skal lærere samarbejde
Page 173 and 174: 76 at overholde teamets spilleregle
Page 175 and 176: 78 Punkt 4: dr øftelse og valg af
Page 178 and 179: 5. Skole-hjem-samarbejde At fremst
Page 180 and 181: at have for øje, om forældrene f.
Page 182 and 183: Forældremødet Nye lærere er natu
Page 184 and 185: Hvad skal på dagsordenen på foræ
Page 186 and 187: lige udsagn om, hvilke kompetencer
Page 188 and 189: Naturligvis set over tid og endvide
Page 190 and 191: skolegang, og den skriftlige form e
Page 192 and 193: hjemmebane, mens forældrene er på
show all

Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?