Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

58
er starten på en lektion vigtig. Læreren bør lægge ud med at fortælle ele‑
verne nøjagtigt, hvad der skal foregå, og eventuelt også skrive det i form
af en dagsorden på tavlen. Rutiner i forbindelse med undervisningen er
mere udførligt beskrevet i kapitel 2.
De fleste lærere oplever i f orbindelse med individuelt arbejde eller
gruppearbejde, at eleverne har brug for hjælp på samme tid og ofte høj‑
lydt giver udtryk herfor. Et helt enkelt kneb til at mindske denne uro kan
være, at eleverne i ræ kkefølge skriver sig på tavlen, når de har brug for
hjælp. Alle kan således se, hvornår turen kommer til dem, og der er ikke
længere grund til at råbe efter læreren!
Lærere oplever ofte, at nogle elever er færdige med en opgave før andre.
Også det kan give uro. En løsning kan være, at eleverne ved, hvad de skal
gøre i di sse situationer. F.eks. kan man udvikle rutiner for, at eleverne
vælger mellem nogle aktiviteter i form af læsning, skriveøvelser, eller hvad
der er aktuelt i den pågældende klasse lige nu. Centralt er, at eleverne ved,
hvad de skal gøre, når de er færdige med en opgave – og ikke mindst har
lært at gøre det.
En af de nye lærere, som arbejder på en skole, hvor forældreopbak‑
ningen ikke altid er optimal, har fundet en vej ud af problemet med den
manglende støtte fra hjemmet. Eleverne har fået en lektiemappe med linjer
til hvert fag. Hver dag skriver eleverne, hvad de skal huske og forberede til
næste dag. Eleverne skriver også, hvilke bøger, idrætstøj m.v. de skal have
med de forskellige dage, hvilket er en hjælp for eleverne til selv at pakke
deres taske. Ifølge læreren er eleverne glade for denne ordning, ligesom
det er en stor hjælp for læreren, at der ikke skal bruges tid på, at eleverne
er uforberedte og har glemt at medbringe det nødvendige.
Mange af de nye lærere har god brug af diverse råd og forslag fra litte‑
ratur om classroom management. Lærerens klap i hænderne og lignende
tegn er hensigtsmæssige, når elevernes opmærksomhed skal fanges. De
nye lærere erfarer også, at disse forskellige tegn så at sige kan miste deres
betydning, hvorfor det er nødvendigt at finde på nye med passende mel‑
lemrum. F.eks. stillede en af de nye lærere sig op midt i klasselokalet med
en arm højt hævet. Når elevernes opmærksomhed var fanget om dette
tegn, blev der efterhånden helt stille. Alle ventede på, at man kunne høre
tegnestiften, som læreren havde i h ånden, falde på gulvet! Eksemplet
er naturligvis tilpasset netop denne lærer og denne klasse, men det kan
overtages, eller andre lignende tegn kan opfindes. I sidste ende handler det