Hele bogen som pdf-fil - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

ved at være opmærksom på sin egen rolle og sine sproglige formuleringer.
Det er et kendt fænomen, at lærere gerne taler og taler meget! Her er det
eleven, der skal (bringes til at) tale. Nonverbale tilkendegivelser som små
nik og lignende kan hjælpe eleven på vej. Ligeledes kan formuleringer
som „kan du sige mere om “, „opfatter jeg det rigtigt, at du siger,
at “, „hvordan ved du, at “ hjælpe eleven til at sætte
ord på sine ønsker. Samtalen skal måske ikke starte lige på og hårdt, men
eventuelt åbnes med spørgsmål som „hvad optager dig f or tiden?“ eller
„hvad er du glad for/ikke glad for?“.
I tilfælde, hvor læreren har en fornemmelse af, at en elev ikke trives,
men ikke selv siger noget om det, er en mulig åbning at spørge til, hvor‑
dan eleven tror, de andre i klassen har det, og dermed forsøge at nå ind
til eleven ad den vej.
Under alle omstændigheder foreskriver folkeskolelovens § 18.4, at „på
ethvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om
fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt.“ Set i sammenhæng med folke‑
skolens formål og ikke mindst i r elation til ledelse i k lassen må samar‑
bejdet ud over mål for elevernes faglige udvikling også inddrage mål for
elevens sociale og demokratiske udvikling. Elevsamtaler er én af vejene
til at tilgodese dette arbejde.
•
•
•
•
•
•
Ledelse i k lassen handler både om at skabe rutiner for undervis‑
ningen og for adfærd i et k lassefællesskab og om opdragelse til
demokrati
Det er en god investering at bruge tid og kræfter på at udforme
spilleregler og rutiner i klassen
Der skal være få regler, som skal være enkle, konkrete, synlige og
tydelige og gerne ophængt i klassen
Regler fastsættes i et s amarbejde mellem lærer og elever, hvor læ‑
reren er den ansvarlige part
Procedurer for ledelse i k lassen bør være et a nliggende for lærer‑
teamet
Råb ikke, vent med at gå i gang, til der er ro
61