searchable_1112-1987..

- 605 -
det 1 . Sådanne sektorforskydninger er naturligvis centrale at beskæftige sig med.
Men forudsættes det, at der inden for sektorerne ikke sker de store forandringer
i de krav, der stilles til arbejdskraftens kvalifikationer, er problemet til at
overskue, dels fordi sektorforskydninger trods alt forløber forholdsvis langsomt,
og dels fordi der på arbejdsmarkedet er en betydelig fleksibilitet 2 .
Betydningen af sektorforskydningerne har for den samlede arbejdsstyrke
betydelige virkninger, men for planlægningen af ungdomsuddannelserne, her de
erhvervsfaglige grunduddannelser, er betydningen mindre, idet en ungdomsårgang
kun udgør en meget lille del af den samlede arbejdsstyrke. Sagt med andre
ord: Skulle de unge alene klare tilpasningsproblememe på arbejdsmarkedet som
følge af forskydninger mellem erhvervssektorerne, ville der blive tale om en
meget stram dimensionering, som måtte forventes at ville skabe store motivationsproblemer
for at påbegynde en uddannelse. På den anden side er det klart,
at de unges muligheder for hurtigt at opnå beskæftigelse efter endt uddannelse i
høj grad er afhængig af, om uddannelsen er erhvervet inden for områder, hvor
der er beskæftigelsesvækst. I den udstrækning vi gennem vort arbejdsmarkedsuddannelsessystem
skaber gode muligheder for den nuværende arbejdsstyrkes
omkvalificering, vil dette problem være mindre, sammenlignet med en situation,
hvor dette ikke er tilfældet. Men som efteruddannelserne i dag er opbygget,
er de ikke indrettet på at omskole arbejdsstyrken til job og erhverv, som ligger
uden for den oprindelige grunduddannelse.
Dimensioneringen af de erhvervsfaglige grunduddannelser vil derfor altid stå
i dilemmaet mellem den stramme dimensionering ud fra efterspørgselsprognoser
- med de deri indbyggede usikkerheder - og den interessebetonede søgning.
Men problemets størrelse er afhængig af efteruddannelses og omskolingsmulighederne
og af de erhvervsfaglige grunduddannelsers bredde. Jo mere specialiserede
uddannelser, jo større tilpasningsproblemer som følge af ændringer i
erhvervsstrukturen. Vi vender tilbage til dette spørgsmål i forbindelse med
diskussionen af de nye kvalifikationskrav, som den teknologiske udvikling
afføder.
Det er ikke her opgaven yderligere at vurdere, hvad erhvervsforskydningeme
betyder for planlægningen af de erhvervsfaglige grunduddannelser. Det hænger
1. Se fx Jon Sundbo, Giorgio Baiardelli, Segio Rocha: »Informationssektoren, informatikken og
beskæftigelsen«. Jurist og Økonomforbundets forlag, København 1983.
2. Se fx Nils Groes, Hans Hummelgaard, Karen Restad: »Uddannelse, erhverv og beskæftigelse«,
AKF og IFG 1984, Henrik Christoffersen, Torben Pilegaard Jensen: »Regional samordning
mellem uddannelse og erhverv«, AK F 1985, kapitel 4 og Per Vejrup Hansen: »Arbejdskraftbevægelser
og beskæftigelse«, SF1, 1985.