searchable_1112-1987..

- 721 -
nødvendigvis en kolossal spændvidde i deltagernes forudsætninger,
både på det individuelle plan og mellem forskellige kategorier af
deltagere. Det er naturligvis ikke muligt her at komme nærmere ind
på alle disse forskelle, men for blot at antyde nogle af dimensionerne
skal der peges på kønsforskelle, hvor det trods alt i almindelighed
stadig er sådan, at drengene i højere grad end pigerne
har deres identitet forankret i deres erhvervssituation og derfor
påvirkes mere radikalt af de erhvervsmæssige perspektiver i forbindelse
med uddannelsen - geografiske forskelle, hvor en hovedlinie
synes at gå i retning af, at jo mere urbaniseret miljøet er, des
mindre er viljen og evnen til at tilpasse og indordne sig udefra
kommende krav - forskelle i modenhed og uddannelsesmæssig baggrund,
som direkte indvirker på mulighederne for at klare forskellige
dele af uddannelsen, især af teoretisk karakter - samt forskelle
mellem de forskellige uddannelsesområder, hvor f.eks. beskæftigelsesmuligheder
og faglige traditioner også kan spille en stor rolle
for deltagernes motivation.
Den store spredning i deltagernes forudsætninger er fremhævet her
til sidst, fordi det indebærer, at hvis uddannelserne skal tage
rimelig højde for deltagerforudsætningerne, må de struktureres på
en måde, så forskellighederne kan opfanges og nyttiggøres pædagogisk.
De nuværende uddannelser
I forhold til de hovedlinier 1 formål og deltagerforudsætninger,
der er ridset op i det foregående, er det iøjnefaldende at de
nuværende erhvervsuddannelser, både efg og mesterlæren, har nogle
svage punkter - og det er nærliggende at se en forbindelse imellem
disse svage punkter og erhvervsuddannelsernes aktuelle problematiske
situation.
I forhold til formålsovervejelserne kan der umiddelbart påpeges
to hovedsvagheder: