searchable_1112-1987..

Indledning.
- 771 -
Generelt synes det at være et overset aspekt ved erhvervsuddannelserne
i Danmark, at en faglig uddannelse fører
frem til vidt forskellige resultater, når man ser på "produkterne":
de nyuddannede faglærte.
Med udgangspunkt i et større forskningsarbejde om kvalificering
og socialisering i erhvervsuddannelserne, som jeg
lavede i perioden 1980-84* kan man fastslå, at kvaliteten
i de faglige uddannelser, det vil sige såvel den del, der
foregår i virksomhederne, som den del, der foregår på de
tekniske skoler, har en vigtig og meget differentieret
betydning for de unge, der gennemfører en uddannelse, og
for de virksomheder/institutioner, der skal aftage de unge.
De markante kvalitetsmæssige forskelle, der findes i erhvervsuddannelserne,
kan ikke blot aflæses ved afslutningen
af uddannelsen, men de skaber desuden vigtige forskelle
mellem de unge med hensyn til, hvordan de på længere sigt
vil klare sig kvalifikationsmæssigt: hvilke jobs de kan påtage
sig, hvilke ambitioner de har fx. m.h.t. videreuddannelse
og lønmæssig position. Desuden skabes der forskelle
m.h.t. engagement i faget og dermed forskellige grader
af interesse i at følge med i fagets udvikling.
De nævnte forskelle har ikke kun betydning for de faglærte,
men har også en samfundsmæssig relevans, idet erhvervslivet
må acceptere, at den faglærte arbejdskraft har en
meget uensartet faglig håndværksmæssig kunnen, og meget
forskellige egenskaber, når det gælder ansvarsfølelse,
selvstændighed, omstillingsevne, stabilitet m.v.
Kvaliteten i erhvervsuddannelserne er således ikke blot
et vigtigt anliggende for de kommende faglærte, selvom
det er her, at forskellene i uddannelsen har de mest om-
) PUKKS-projektet ved Institut for Uddannelse og Socalisering,
AUC. Hovedrapporten har titlen: "Lærlinge,
uddannelse og udbytning - om lærlingeuddannelsernes
økonomiske, politiske og ideologiske funktioner", bd. 1-4
2. reviderede oplag, Aalborg 1984.