searchable_1112-1987..

" £46 "
4. IKKE-KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSER
De ikke-kompetencegivende uddannelser spænder lige fra en ufuldendt
folkeskoleuddannelse til studentereksamen. De omfatter også
erhvervsforberedende uddannelser som handelseksamen og EFG-basisår.
Der er altså tale om en meget heterogen gruppe.
Figur 11 viser den aldersafhængige ledighed for kvinder i denne
gruppe. For at give en fornemmelse af niveauet er den faglige
kontoruddannelse taget med i figuren.
Sammenlignet med de faglige og videregående uddannelser er der
en meget stor aldersbetinget variation i ledigheden. Eller sagt
på en anden måde: arbejdsløsheden rammer ikke de ufaglærte kvinder
i al almindelighed, men specielt de unge ufaglærte kvinder.
Og de unges ledighedsrisiko afhænger mere af uddannelsen end de
ældres.
Figur 11 viser en anden ting: Der er meget store forskelle i ledigheden
mellem de forskellige lag i den såkaldte restgruppe. Vi
genfinder en hierarkisk arbejdsløshedsstruktur, afhængig af uddannelseslængden.
Kvinder med 8. kl. grundskoleuddannelse har en
markant højere arbejdsløshed end nogen anden gruppe. Kvinder,
som tog 9. eller 10. klasse med i grundskolen, har gennem hele
livsforløbet en lavere ledighed end jævnaldrende, der gik ud af
7. eller 8. klasse, men omvendt en højere ledighed end studenter
og HF'ere. Systematikken er mindre klar for kvinder med en HKbasisuddannelse
eller handelseksamen. I alderen 20-35 år, hvor
materialet er ret stort, synes denne gruppe dog ikke at klare
sig specielt dårligt.
Trods de store forskelle indbyrdes ligger arbejdsløsheden for
alle grupper af kvinder uden kompetencegivende uddannelse dog
klart over arbejdsløsheden for kvinder med fx en fuldført kontoruddannelse.
Vi får således et stærkt indtryk af forskellen i ledighed livet
igennem mellem de kontoruddannede kvinder og restgruppen, især