searchable_1112-1987..

- 633 -
1. DET GENERELLE UDDANNELSESMØNSTER
Meget bredt kan erhvervenes uddannelsesprofil karakteriseres som
følger: I jordbrug m.v. er der ikke mange, som har nogen form
for kompetencegivende uddannelse. Industrien indtager en mellemstilling,
mens de fleste private og offentlige serviceerhverv
(de såkaldte tertiære erhverv) fortrinsvis beskæftiger folk med
en eller anden form for kompetencegivende uddannelse.
Samtidig er der en klar kønsforskel erhvervene imellem: Jordbrug
m.v., fremstilling og byggeri beskæftiger især mænd (ufaglærte,
tillærte og faglærte), de tertiære erhverv beskæftiger især
kvinder og højt uddannede mænd, for nu at sige det meget groft.
Når vi i det følgende specielt skal beskæftige os med arbejdstagere,
der har fået en grundlæggende erhvervsuddannelse, bliver
billedet imidlertid mere kompliceret. Sagen er, at de høje uddannelsesfrekvenser
i nogle tertiære erhverv til dels hænger
sammen med beskæftigelsen af mange med en videregående uddannelse
(samt HK'ere).
Fordelingen af faglærte i fremstillingserhvervene er meget ujsvn.
Nogle erhverv har udviklet en tradition for at bruge (og
uddanne) faglært arbejdskraft. Erhvervsuddannelsen er mere eller
mindre skræddersyet til disse erhverv. Det gælder jern- og metalindustrien,
den grafiske industri, byggesektoren og i nogen
grad træ- og møbel- samt næringsindustrien. I tekstil-, beklædnings-
og skotøjsindustrien har man tidligere haft en sådan tradition,
men den teknologiske og geografiske udvikling er i nogen
grad løbet fra skrædderne og skomagerne.
Endelig har man i store dele af industrien traditionelt beskæftiget
ufaglærte eller tillærte arbejdere. Det er karakteristisk,
at HK'erne er den største uddannelsesgruppe i 4 ud af 8 industrier
(som vises i tabel 1). Forklaringen skal til dels søges
i, at der beskæftiges ret mange butiksuddannede i industrien -
en hel del som medlemmer af SID og ikke HK. I 5 ud af 8 industrier
udgør de butiksuddannede 5% eller mere af arbejdsstyrken.