searchable_1112-1987..

9. SAMMENLIGNING AF TO FORLOB
- 707 -
I tabellerne 7A-8B, side 699-700 er vist udviklingen i arbejdsløsheden
fordelt på uddannelser i de to fremskrivninger. I begge
forløb forudsættes den saralede ledighed at falde stærkt, så interessen
må samle sig om de relative ændringer uddannelsesgrupperne
imellem.
I Grundforløbet vil ledigheden blandt faglærte falde markant.
Det gælder HK, jern og metal samt byggefagene. Erhvervsuddannelserne
i øvrigt er jo en meget heterogen gruppe, inden for hvilken
nogle uddannelsesretninger synes at få relativt store problemer
(fx kokke, tjenere og tekniske tegnere).
Men sammenlagt bliver ledigheden for arbejdstagere med en grundlæggende
erhvervsuddannelse mikroskopisk ifølge dette regnestykke
(GR). Arbejdsløsheden bliver relativt større blandt arbejdstagere
med en videregående uddannelse (især de korte (KVU) og
lange (LVÜ)). Endelig forbliver de ufaglærte (eller mere præcist:
Folk uden kompetencegivende uddannelse) suverænt den mest
ledighedstruede gruppe.
Også i Alternativet ligger arbejdsløsheden højest blandt de
ufaglærte. Men som nævnt er det næppe de samme mennesker, der
trues af ledighed i de to forskellige fremskrivninger.
Ellers er der vendt op og ned på den relative arbejdsløshed. I
praksis fører AL til fuld beskæftigelse for alle med en videregående
uddannelse, i hvert fald for dem med en kort (KVU) eller
mellemlang (MVU).
Omvendt er arbejdsløsheden relativt høj blandt de erhvervsuddannede,
specielt de tekniske fag.
Den høje beskæftigelse i offentlige og private serviceerhverv
inden for undervisning, sundhed og sociale ydelser kombineret
med en tilsvarende tilbagegang i de vareproducerende erhverv fø-