searchable_1112-1987..

- 774 -
Mere generelt kan man tale om, at dispositionsmulighederne
afgår graden af selvforvaltning- og Destemmelse over op-
gaver, man er blevet tildelt. Men også for eget initiativ
og indflydelse på oplæringen i det hele taget.
Interaktionsmuligheder 1 : Det vil sige de muligheder, der
er for at kommunikere med de øvrige arbejdere under arbejds-
processen og i pauser. Gennem interaktionen formidles
både holdninger til faget og normer om rettigheder og pligt-
er, det vil sige, at lærlingene herigennem bibringes en
opfattelse af sig selv som kommende faglært lønarbejder.
Via interaktionen får lærlingen mulighed for at afprøve
sig selv i forhold til andre og derigennem mulighed for
at blive styrket eller svækket i sin selvfølelse.
Kvalifikationsmuligheder; Det vil sige muligheden for at
inddrage erhvervede kvalifikationer i arbejdet - og det
gælder begge veje; kvalifikationer fra Teknisk Skole, der
kan iddrages i virlcsomhedsoplæringen og omvendt.
De tre kategorier til belysning af fagidentitetens opbyg-
ning må suppleres med en fjerde, som drejer sig om arbejd-
ets karakter og de krav, som dette stiller til lærlingen:
Kvalifikation^kravskategorien opdeler krav til handle- og
tænkeevne i forskellige arbejdsprocesser i 3 niveauer (også
kaldet handlingens reguleringsplaner): *)
a) krav til "sensomotorisk adfærd", det vil sige handlinger,
der kan udføres som faste og psykisk automatiserede handlin-
ger uden løbende styring og kontrol gennem den arbejdendes
bevidsthed.
b) krav til rutinemæssig adfærd, hvor man skal reagere på
forskellige mformationssignaler om arbejdsprocessens forløb.
Man skal bearbejde disse signaler på baggrund af kendskab og
handlingsmønstre, og dernæst foretage forskellige arbejdsope-
rationer - overvejende ved at vælge mellem allerede fastlagte
aktionsprogrammer.
*) Teorien om handlingernes reguleringsplaner er første
gang udarbejdet af W. Hacker: "Allgemeine Arbeits- und
Ingenieurpsychologie", Berlin 1973.