searchable_1112-1987..

- 789 -
Forskelle mellem lærlinge med EFG-basisâr og lærlinge med tra-
ditionel lærlingeuddannelse
Generelt må man sige, at det er virksomhedsoplæringen, der
spiller den afgørende rolle for fagidentitetens opbygning og
udvikling, ligesom det er virksomhederne, der har den største
betydning for, hvilke fremtidsperspektiver, de unge anlægger.
Undtagelsen er især unge, der bevidst benytter en faglig uddannelse
som springbræt til en anden uddannelse, og/eller som
på forhånd har et grundlæggende kendskab til og stor interesse
for faget.
Disse unge er i stand til at negligere "de negative sider" ved
lønarbejdet, og fastholde den faglige interesse, - meget ofte
på grund af en faglig opbakning i familien/vennekredsen (f.eks.
unge, hvis fædre er arkitekter, ingeniører eller lignende).
Virksomhedernes større effekt i socialiseringsmsssig henseende og i præg-
ning af fagidentiteten kan f.eks. ses i tømrerfaget indenfor
EFG-retningen.
De unge får på "tømrarfagets" basisår opbygget forventninger om
omfattende muligheder for kvalifikationsudfoldelse indenfor alle
fagets dicipliner (får en helhedsforståelse af faget), ligesom
undervisningen er domineret af træning i selvstændig tænkning
og i samarbejde gennem "dialog-pædagogik".
Denne undervisningsform prægede også 2. dels undervisningen,
men blev nu mødt med kritik og modvilje fra eleverne: man ville
have mere styring, hvad angik løsning af opgaverne, man ville
have tempoet øget og man tillagde "de spændende" opgaver en
lavere værdi end på basisåret. (En ændring i EFG-lærlingenes
syn på skoleundervisningen, som blev tydeligere, jo længere
virksomhedsoplæringen skred frem). Generelt var man mindre engageret
i arbejdet og specielt i faget.
Eksemplet viser, at det ikke er tilstrækkeligt med opbygningen
af "en høj fagidentitet" på Teknisk Skole, hvis denne "undermineres
af praksis i virksomhederne.