searchable_1112-1987..

1. Indledning
- 796 -
Det folgende notat vil forsøge at belyse lære- og praktikplads-
ernes uddannelsesmæssige betydning inden for lærlingeuddannel-
serne. "Lærlingeuddannelserne" bruges som samlebetegnelse for
begge vekseluddannelserne, EFG og mesterlæren, hvor indgåelsen
af en kontrakt om et oplærings- og arbejdsforhold mellem den
uddannelsessøgende og en virksomhed er et konstituerende ele-
ment.
Der bygges i høj grad på PUKKS-projektets resultater^>, men her
altså med hovedvægt på de uddannelses- og indlæringsmæssige si-
der af "vekseluddannelsesprincippet" med dets videre konsekven-
ser for arbejdskraftens positioner i forhold til teknologi- og
arbejdsmarkedsudvikling.
Baggrundsmaterialet og argumentationsformen vil blive knyttet
til industri- og håndværksområdet. Men ræsonnementerne kan sik-
kert også gælde handels-, kontor- og butiksområdet. Selvom det
umiddelbart ser ud til at meget på dette område har branche-
overgribende karakter og kan "skolemæssiggøres", så har mange
arbejdsopgaver også på HK-området særlige præg af krav til kun
dekontakt eller tii viden om varer, om materiale eller om ar-
bejdsopgavens funktion i en større sammenhæng i et firma - og
sådanne arbejdsopgaver udgør en del af grundlaget for oplæring
i virksomhedspraksis.
2. Hvornår kan oplæring foregå i selve produktionen?
Før den mere konkrete diskussion af vekseluddannelsesprincip-
pets realisering i de danske lærlingeuddannelser kan der være
grund til at se nærmere på under hvilke betingelser det direkte
arbejde i produktionnen kan udgøre en læreproces.
1) PUKKS-projektet: John Houman Sørensen, Morten Lassen, Ole
Zinck Nielsen, Preben H. Rasmussen: Lærlinge, uddannelse og
udbytning". Bind I-IV, 2. rev. oplag, AUC-forlaget. Aalborg
november 1984.