searchable_1112-1987..

- 624 -
V. Uddannelse, vækst og lighed
»Fortsat høj ungdomsarbejdsløshed er ikke kun et problem set ud
fra en politisk og social synsvinkel. Den har også alvorlige langsigtede
økonomiske konsekvenser. I den forstand, at de unge udgør den
primære kilde til nye kvalifikationer og udviser høj mobilitet mellem
forskellige alternativer, erde unge i høj grad den potentielle humankapital
for den fremtidige vækst og dynamiske forandring. At forbedre
overgangen fra uddannelse til erhverv og øge mulighederne
for at erhverve en grundlæggende erhvervsuddannelse må derfor
være vigtige opgaver for regeringerne i OECD-medlemslandene« 1 .
Uddannelse er i dag afgørende for den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet.
De fleste uden uddannelse vil være henvist til andenrangsjob med ustabil
beskæftigelse og ringe løn, afbrudt af kortere eller længere ledighedsperioder.
Samtidig vil vore muligheder for at udnytte den nye teknologi være afhængig af,
at vi har en kvalificeret arbejdsstyrke. Og dette gør sig specielt gældende i en
dansk sammenhæng fordi, vi ikke har en erhvervsstruktur domineret af store
masseproducerende virksomheder. Små og mellemstore virksomheder har behov
for en alsidigt uddannet arbejdsstyrke, som kan »tage imod» den nye
teknologi og udnytte dens fleksibilitet. Der er derfor ingen modsætning imellem
en vækstorienteret og en lighedsorienteret uddannelsespolitik.
De produktionsformer, som vi i de kommende år vil se vokse frem, vil være
præget a£ at mennesket bliver betragtet som den helt centrale ressource, beskæftiget
i mindre specialiserede job sammenlignet med tidligere og med glidende
overgange mellem de forskellige opgaver: produktion, kontrol, reparation,
planlægning, konstruktion. Sikres det, at så mange unge som muligt får en
erhvervsfaglig grunduddannelse med bredde og sen specialisering, vil det virke
fremmende på virksomhedernes fornyelsesevne og for udviklingen af meningsfyldte
job, henholdsvis for afskaffelsen af restriktive arbejdsfunktioner. På den
måde har uddannelserne deres selvstændige betydning for vore erhvervsmuligheder
og for arbejdsindholdet.
Fortsætter vi med hvert år at sende en stor del af ungdomsårgangene ud på
arbejdsmarkedet, uden en kompetencegivende erhvervsuddannelse, og bibeholder
vi den betydelige specialisering i uddannelserne, vil vi kunne forvente:
I. OECD: »Positive Adjustment Policies - Managing structural Change«, Paris 1983, s. 87.