searchable_1112-1987..

- 786 -
kussion. - Selvom fagspecifikke forhold diskuteres, er
det i hovedsagen lønarbejdets normer, der sætter rammerne
for den faglige diskussion, praksis og dermed oplæring.
- Dette har jeg sogt at vise i det forrige med bestemmelsen
af fire former for fagidentitet.
c) Det er i sidste ende virksomheden, der afgør, om lærlingen
kan fortsætte sin uddannelse efter prøvetidens udløb,
og det er i langt højere grad virksomhedens anbefaling
af en lærling end det er Teknisk Skoles, der betyder noget
på længere sigt.
Selvom punkt c) ikke har direkte betydning for fagidentitetens
udvikling, har det indirekte en disciplinerende
funktion.
På den baggrund kan man spørge, hvordan Teknisk Skole deltager
i opbygningen af fagidentiteten?
Inden besvarelsen af dette spørgsmål vil jeg dog pege på
nogle vigtige generelle svagheder ved undervisningen:
De principper, der ligger til grund for undervisningen
på Teknisk Skole {= T.S.),er hentet fra den pædagogiske
retning, som vi kalder undervisningsteknologien, som kort
går ud på at rationalisere undervisningen gennem styring.
Denne styring foregår ved, at kursusplanerne foruden at
angive generelle målsætninger for uddannelsen, beskriver
de forskellige aktiviteter helt ned i detaljen; et kursusophold
opdeles i et antal fagområder.- der består i et antal
emner og underemner, som igen består af et antal nøgleord.
Nogle af de negative resultater af denne pædagogik er,
- at lærlingene har en meget ringe indflydelse på det de
skal lave; formål med og planlægning af et forløb er
givet på forhånd, hvilket reducerer dispositionsmulighederne
og evnen til selvstændig tænkning.
- de unges erfaringer fra virksomhederne inddrages stort
set ikke, hvilket primært betyder, at virksomhedsoplæring-