searchable_1112-1987..

7. BESKÆFTIGELSEN FOR HOVEDGRUPPER
- 697 -
I det følgende vil beskrivelsen af fremskrivningernes resultater
være koncentreret om hovedgrupper af uddannelser. Beskæftigelsestallene
for disse grupper er knap så usikre som for enkeltuddannelser.
Det skyldes, at den her brugte model som nævnt ikke
fuldt ud tager hensyn til de særlig store substitutionsmuligheder,
som findes inden for beslægtede uddannelsesgrupper.
Efterspørgslen efter mænd og kvinder uden kompetencegivende uddannelse
falder ifølge Grundkørslen relativt hurtigt de første
år, så gruppens ledighedsprocent er næsten uforandret. Derefter
bliver nedgangstakten lavere, i takt med at det generelle beskæftigelsesbillede
antages at bedres. Makroforløbet smitter naturligt
nok stærkt af på denne meget store gruppe, som i 1986
udgør over halvdelen af den samlede arbejdsstyrke. Ved periodens
afslutning er ledigheden for de ufaglærte (3,3%) ikke voldsomt
forskellig fra den samlede arbejdsløshed (2*s%). Men netop da
Budgetdepartementets fremskrivninger forudsætter noget nær fuld
beskæftigelse, er det vigtigt at være opmærksom på de relative
forskelle: ufaglærtes arbejdsløshed er stadig 35% højere end andre
gruppers. Noget andet er så, at fremskrivningen til fulde
illustrerer, at de lavest uddannede får den største fordel ved
en generelt høj beskæftigelse (de får i hvert fald det absolut
største fald i ledigheden).
Faldet i beskæftigelsen af ufaglærte skyldes først og fremmest
det faldende udbud af mænd og kvinder uden kompetencegivende uddannelse
kombineret med omstillingsevnen på arbejdsmarkedet.
Hvis udbudet af ufaglærte ikke faldt i prognoseperioden, ville
der formentlig have været beskæftiget op mod 20% flere ufaglærte
år 2009, end GR viser, også når man tager hensyn til den ændrede
erhvervsstruktur. I dette regnestykke er der dog ikke medtaget
effekten af stigende kvalifikationskrav.
I det alternative forløb falder ledigheden blandt ufaglærte lidt
hurtigere først i perioden (som blandt alle arbejdstagere, jvf.
tabel 8A). Effekten af det højere offentlige forbrug slår igen-