searchable_1112-1987..

- 655-
Fælles for de fleste erhvervsuddannelser gælder nok, at det er
vigtigt, at de giver en basal viden, nogle teoretiske færdigheder,
et konkret håndværk og så lærer de unge at lære.
Den basale viden omfatter bl.a. sprog (dansk og engelsk) samt
teknisk/matematisk kunnen.
De teoretiske færdigheder er mere specielle, knyttet til faggruppen
eller det enkelte fag.
Det er vigtigt, at faget ikke bliver for snævert, når vi nu ved,
at de fleste forlader deres eget fag i løbet af den erhvervsaktive
periode. Men målsætningen om brede uddannelser skulle nødigt
føre til, at man giver de unge en bred indføring i lidt om
alt muligt. Det afgørende er, at de unge lærer at gå i dybden
med faglige problemer, som stiller store fordringer til deres
håndelag, intellekt, måske også intuition og sprog. Ved en sådan
dybtgående problemløsning kan de lære en metode, som er mere generelt
anvendelig. Og de lærer at lære. På den måde kan bredden
i højere grad ligge i selve håndværket, de problemstillinger,
det rejser, og de metoder, der anvendes, som den fx gør i tømrerfaget
og for mange metalarbejdere. Således at de faglærte kan
finde kvalificeret arbejde i flere erhverv, fordi de kan klare
forskelligartede opgaver.
Hvis de ikke helt konkret lærer et håndværk, går i dybden med
det og lærer at løse uvante problemer inden for det håndværk,
får de svært ved overhovedet at få det første job, efter at lære/praktiktiden
er udløbet. Og fortsat beskæftigelse er en forudsætning
for fortsat dygtiggørelse, omstilling og træning på
jobbet, ofte også for omskoling og videreuddannelse.