searchable_1112-1987..

- 810 -
ret meget ud af folkeskolen - og enten har kedet sig, lavet
larm, eller blevet "skoletrætte".
Sådanne unge kan så gennemgå voldsomme udviklingsprocesser gen-
nem et lærlingeuddannelsesforløb: succes med at omsætte planer
og intentioner i praktisk handling starter en selvtillidsska-
bende proces, som også giver mod på at tilegne sig teoretisk
viden som egentlig kunne have været lært i folkeskolen - og som
man nu kan se både den umiddelbare instrumentelle nytte af - og
eventuelt også ser som begrebsmæssige redskaber til at få styr
på endnu ukendte arbejdsopgaver.
Blandt de eksempler herpå, der blev fundet i PUKKS-materialet,
er der imidlertid også tale om at det var TS-værkstedsundervis-
ning, der var den igangsættende "praksis". Det behøver ikke at
være virksomhedspraksis. Dens styrke i forhold til personlig-
hedsudviklingen ligger snarere i at man kan finde anerkendelse
af sin nyttighed som "voksen", som (næsten) økonomisk selvhjul-
pet individ, dvs som anerkendt nyttig på samfundets målestok. I
forhold til den faglige lærings-og udviklingsproces har virk-
somhedspraksis tværtimod ofte haft en negativ effekt - ved at
overbevise lærlinge om at TS-undervisning var unødig og ver-
densfjern, ved at dementire brugbarheden af de færdigheder, de
havde tilegnet sig.
I forhold til de mere pædagogisk-teoretiske overvejelser over
"praktiks" frugtbare virkning på læreprocessen kan der opsamles
en række problemer i de danske lærlingeuddannelsers praksis:
virksomhedspraktikken indebærer i stort omfang discipline-
ring og tempooplæring - der skal ikke stilles spørgsmål
en praksis-teori-læremodel skulle indebære at man både lærte
at planlægge, tilrettelægge, udføre og kontrollere en ar-
bejdsproces - men både på TS og i virksomheder ligger hoved-
vægten på at lære en given måde at udføre tingene på
en praksis-teori-læremodel burde kunne skabe en høj grad af
selvtillid og viderelæringsevne, så de unge kunne beskæfti-