searchable_1112-1987..

- 415 -
Der er kun i mindre omfang end forudsat opstået nye uddannelsesretninger,
som ikke kunne være oprettet som fag eller dele
af fag i lærlingelovens forstand.
Efg-lovens grundprincip med hensyn til retsforholdet mellem
elever og praktikvirksomheder er, at retsforholdet er tilstrækkeligt
reguleret på lovgivningsniveau gennem den almindelige
lovgivning, der omfatter arbejdstagernes retsstilling. Loven
indeholder en bemyndigelse til, at undervisningsministeren
efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet kan fastsætte
nærmere regler om elevernes retlige forhold. Dette er sket
ved bekendtgørelse nr. 380 af 31. juli 1978 med senere ændringer
(nu bekendtgørelse nr. 88 af 24. februar 1987), den såkaldte
"retsbekendtgørelse". Ved siden af disse regelsæt er elevernes
retsforhold i et vist omfang reguleret gennem kollektive
overenskomster.
På enkelte punkter indeholder efg-loven dog bestemmelser, der
har karakter af beskyttelsesregler. Disse regler gælder uanset
elevernes alder. Reglerne er:
- Pligt til at oprette uddannelsesaftale, hvis ansættelsen
sker som led i uddannelse.
- Obligatorisk løn til 2.dels-elever under både praktik- og
skoleophold.
- Praktikstedet skal være godkendt.
- Tvistigheder afgøres af et fagligt præget nævn. Aftaler kan
ikke frit ophæves. Den skadelidte kan tilkendes erstatning.
Som det fremgår, retter reglerne sig kun mod hensynet til at
sikre eleverne en vis mindsteløn og mod uddannelsesmæssige
hensyn.
Ved den nævnte retsbekendtgørelse, tvistighedsnævnets praksis