searchable_1112-1987..

- 787 -
en ikke diskuteres/kritiseres og at fagetc reelle udvikling
ikke bliver sat i relation til den rnere teoretiske.
Dette resulterer i en manglende helhedsforståelse af
faget, ligesom teori og praktik adskilles i lærlingenes
bevidsthed.
Herudover er det stærkt kritisabelt, at retningsfag og
almene fag er adskilte i en sådan grad, at de af lærlingene
opleves som hinanden helt uvedkommende, og pga. skolens
prioritering af retn.ingsfågene, er det almenfagene, der
opfattes som ligegyldige og uinteressante i forhold til
det, "sagen drejer sig om".
Sammenfattende kan man sige, at Teknisk Skole med sin undervisning
i hej grad er medvirkende til, at socialiseringen
i virksomhederne får en så fremtrædende plads i opbygningen
af fagidentiteten, som tilfældet er, fordi skolen
indirekte via sin stærke styring understøtter socialiseringen
til "de negative sider" af lønarbejdet.
Specielt unge med "lav fagidentitet" lades i stikken med
denne form for undervisning.
Netop disse unge har behov for at få deres eget selvværd
styrket, hvilket kunne ske ved, at de fik deres virksomhedsoplæring
sat i et fagligt og samfundsmæssigt perspektiv.
Som det er nu, opfatter de undervisningen på skolen som
værende ude af trit med virkeligheden uanset at de måske
synes, at faget er spændende, kan de ikke forbinde skolens
fremstilling af det, med det de laver på lære-/praktikpladsen,
og der sker gradvist det, at de mister tilliden
til skolens - for dem at se - idealbillede af faget.
Et billede, som Teknisk Skole kun er i stand til at vise
frem, fordi den ikke i undervisningen seriøst inddrager
de unges erfaringer, og går ind i en bearbejdning af dem
for derigennem at kunne påvirke fagidentiteten i en "positiv
retning".
For de virksomheder, der oplærer lærlinge med lav fagidentitet,
vil en ændring af fagidentiteten antagelig kun betyde
lidt, men for de unge og for faget/branchen som helhed,
vil den være af stor værdi.