searchable_1112-1987..

- 748 -
2. Principper bag styringen af de danske erhvervsuddannelser.
Oprindelsen til det faglige selvstyre går tilbage til
situationen i mellemkrigstiden indenfor jernindustrien.
Der var problemer med at sikre en tilstrækkelig god kvalificering
af lærlingene. Problemerne blev typisk formuleret
af de store virksomheders organisationer, der lokaliserede
årsagen til kritisable oplæringsforhold hos de mindre
virksomheder, der ofte stod udenfor de organiserede arbejdsgiveres
rækker.
Det stod klart, at der var stort behov for indsigt og
kontrol med oplæringens kvalitet - også hos ledelsen
af de faglige forbund.
I fællesskab gik arbejdsmarkedets parter derfor i gang
med at lægge normer for lære pladsgodkendelser og lave
regler for god oplæringspraksis med det klare mål at
sikre en national standard for kvalificeringen til det
faglige delmarked i jernet.
1937-lærlingeloven generaliserede de erfaringer, der
var indhøstet i jernet, ved at kræve nedsat faglige udvalg
i alle godkendte lærefag.
Med lærlingeloven af 1956 blev lærlingeuddannelsens skolemæssiggørelse
sat i færdige rammer. Opholdene på teknisk
skole skulle herefter ske på dagskole, og undervisningens
omfang udvides betragteligt.
Denne udvikling - ligesåvel som den fra starten af 70'
erne oprettede EFG-uddannelse - skete med fuld respekt
for det etablerede styringssystem med tyngdepunkt i den
fagvist opdelte organisationsindflydelse, helt upåvirket
af, at de offentlige kasser hurtigt kom til at finansiere
hovedparten af skolevirksomheden.