searchable_1112-1987..

- 780 -
Hos de unge uden noget fremtidsperspektiv kan desuden spores
en tydelig usikkerhed og lav grad af selvtillid, mens
dem, der ønsker at forlade faget, har en ikke særlig velbegrundet
optimisme om at finde et nyt fag-/arbejdsområde
og "en anden tilværelse".
De virksomheder, der "producerer" lærlinge med lav fagidentitet,
kan opdeles i to undergrupper med forskellige
karakteristika i produktion og oplæring:
Den første gruppe består af starre virksomheder, der fortrinsvis
producerer/opfører starre projekter som haller,
terminaler, institutioner og/eller type- og rækkehuse.
Der anvendes ved opførelsen i udpræget grad præfabrikerede
materialer og elementer, som reducerer svendenes og
lærlingenes muligheder for at anvende deciderede håndværksmæssige
metoder, som de har lært på tekniske skole. Lærlingenes
arbejde bliver på disse virksomheder præget af
monotoni og selve oplæringen af, at det reelt ikke er nødvendigt
at instruere og fagligt kvalificere dem i større
omfang, end hvis der var tale om en arbejdsmand/dreng.
Hertil kommer - hvad der er næsten lige så centralt - a_t
lærlingen ikke motiveres til at forbedre sine faglige kvalifikationer
- lære noget nyt - fordi han daglig kan se,
hvilke manglende perspektiver,' der ligger i "at forbedre
sig": Lærlingene ser ikke mulighederne for at opbygge,
hvad jeg kalder en fagidentitet. Af gode grunde: fagidentiteten
kan ikke etableres uden en vis ydelse af kvalifikationspræget
arbejde, især ikke når der heller ikke forefindes
dispositionschancer i arbejdet, d.v.s. at tilrettelæggelse
og udførelse af arbejdet kun kræver få overvejelser,
og at situationsforandringer i arbejdsprocessen kan
foretages ved hjælp af stereotype bevægelsessekvenser.
Det monotone og rutineprægede arbejde synes at influere
på interaktionsmønstrene mellem svende og lærlinge, idet
der er en meget ringe solidaritet fra svendenes side over
for lærlingene. Jo mere dekvalificeret og ikke-udfordrende