searchable_1112-1987..

- 777 —
værktøj og de materialer, han skal bruge. Derefter sættes
lærlingen til at lave opgaver på egen hånd eller på lige
fod med svendene. Der er altså hverken tale om en systematisk
oplæring eller instruktion. For det meste er det
op til lærlingen selv at spørge om de faglige problemer
han måtte have, ellers får han simpelthen ikke noget at
vide.
Den socialisering, som disse lærlinge udsættes for, udvikler
således ev^nen til at kunne arbejde selvstændigt.
Det bliver vigtigere at kunne finde ud af at lave tingene
end at få arbejdsmåde og resultat diskuteret med og vurderet
af andre. Man kunne kalde det socialisering til individualitet.
Desuden udvikler denne form for socialisering
evnen til ansvarlighed. Ikke så meget i forhold til kvaliteten
af det udførte arbejde (der sjældent underkastes
nøjere vurderinger) som over for at blive færdig med arbejdet
så hurtigt som muligt. Altså krav om tempo. Denne
ansvarlighed har nøje forbindelse med, at lærlingen samtidig
indiarer en opfattelse af, at firmaets økonomiske situation
også er lærlingenes problem. Man kunne kalde denne særlige
form for ansvarlighed for tids- og økonomi-bevidsthed.
Denne oplæringsform resulterer i en fagidentitet, der opfatter
arbejdet som betydningsfuldt i sig selv, og hvor
arbejdet som lønarbejde underlægges arbejdets kvalifikationsaspekter.
Det er imidlertid også et vigtigt aspekt
af disse lærlinges fagidentitet, at de ikke accepterer
overvågning og kontrol under arbejdet. Det er til dette
krav om gode dispositionsmuligheder i arbejdet - et krav
der tydeligvis har nær forbindelse med deres oplæringsbetingelser
- at disse unges modstandspotentiale knytter
sig.
Social baggrund/livsstil og oplæring.
Virksomheder af denne her type benytter i hovedsagen kun
mesterlærlinge og rekrutterer de unge fra landet: fra familier,
som de i forvejen har et godt kendskab til. Denne
rekrutteringspolitik har stor betydning for de unges til-