searchable_1112-1987..

- 778 -
pasning til oplæringsbetingelserne og for fagidentitetsudviklingen,
idet der er tale om en vidtgående overensstemmelse
og komplementaritet mellem oplæringsprocesserne på
virksomhederne og socialiseringsprocesserne i familien:
fælles for disse unges sociale baggrund er, at de er vokset
op på landet, og at deres forældre har drevet selvstændigt
landbrug eller været selvstændige håndværkere. De har
hjemmefra som noget centralt lært "at skulle klare sig
selv", ikke kun økonomisk, men i det daglige, i skolen
og i det arbejde, de udførte derhjemme. De har alle haft
arbejde hos forældrene før eller efter skole, hvilket
de har betragtet som helt naturligt.
Deres opfattelse af, at de har haft det"frit"- måske også
hårdt - er baseret på erfaringer for, hvordan deres forældre
har kunnet disponere deres tid i sammenligning med
lønarbejdere med en fast arbejdstid. Det har samtidig
vist dem, at sådanne livsvilkår, hvor man selv er i stand
til at disponere "dagen og vejen", er helt afhængige af
deres egen indsats.
Disse unges erhvervsvalg er da også gerne begrundet i,
at det er "et frit erhverv", hvor man ikke skal stå på
et værksted dagen lang.
Hvordan fagidentiteten udvikler sig i løbet af uddannelsen
er primært afhængig af dispositionsmulighederne, sekundært
af den faktiske anvendelse af fagdiscipliner, som
lærlingene har lært på Teknisk Skole: hvis disponeringsmulighederne
ikke udvides - eller ligefrem indskrænkes
- og selve arbejdet heller ikke bliver mere udfordrende,
synes fagidentiteten at være truet, og der udvikler sig
en mere instrumentel holdning til arbejdet og hermed også
gerne en mere lønarbejderorienteret indstilling (lærlingen
ser sig nu ikke længere "i samme båd"som mester, og modsætninger
mellem lønarbejdere og arbejdsgivere bliver synlige
på flere planer). En sådan indstilling har dog oftest
så dårlige muligheder for at trives på de virksomheder,
som her omtales, at perspektivet bliver at finde en anden
arbejdsplads, evt. også et andet fag.