searchable_1112-1987..

- 652 -
6. BEHOV FOR FAGLIGE UDDANNELSER
Der findes oplagte eksempler på erhverv, hvor der er muligheder
for at starte nye uddannelser op, evt. intensivere og/el1er ændre
på gamle.
Landbruget er et kapitel for sig: Man har to vidt forskellige
uddannelser på to slags skoler. De unge, som vælger en EFG-jordbrugsuddannelse,
synes at havne alle andre steder end ved landbruget.
De andre, som går efter det grønne kort, synes langtfra
alle at gennemføre hele det tiltænkte uddanneIsesforlob.
I industrien er der som nævnt en række brancher, hvor man ikke
har nogen tradition for faglig uddannelse. Det kræver dybtgående
erhvervsanalyser, for man kan pejle sig ind på de mere konkrete
behov for erhvervsuddannelser og deres indhold; men mulighederne
synes oplagte.
Inden for den private servicesektor er det især hotel- og restaurationsbranchen,
der påkalder sig opmærksomhed. Desværre må
man nok sige, at samtidig med, at denne branche beskæftiger
overordentlig mange ufaglærte, er arbejdslosheden betydelig
blandt de faglærte tjenere, kokke mv. Branchen er et lavtlønsområde,
karakteriseret af mange små virksomheder, og det bliver
næppe let at lave om på forholdene, før omfang og sammensætning
af udbudet af arbejdskraft samt ledigheden har ændret sig radikalt.
De private transportvirksomheder til lands (vognmændene) er ligeledes
små. Uddannelsestiltag er i gang inden for branchen, men
hvor stor gennemslagskraft de vil få, er svært at sige. Det er i
øvrigt bemærkelsesværdigt, så mange mænd med tekniske erhvervsuddannelser,
der arbejder inden for branchen. Men den store geografiske
spredning af disse virksomheder og deres ansatte gør
det næppe let at trække fx maskinarbejdere herfra over i eksportindustrien,
selv om andre kunne overtage deres job hos vognmændene
.