searchable_1112-1987..

- 758 -
Når interesse positionen hos leverandørerne er så stærk,
som tilfældet er, beror det på, at disse virksomheder
hvad alle virksomheder i branchen er fuldt ud klar
over - i realiteten kan udøve et veto overfor initiativer,
der går de driftsøkonomiske interesser for nær. Et veto
aftagerne bare på lidt længere sigt ikke kan sidde over-
hørig: Leverandørerne kan stoppe leverancen, d.v.s.
standse eller reducere oprettelsen af uddannelsespladser.
Også på organisationsplanet slår denne mekanisme ind med
fuld styrke, hvilket må undre, for sagen er formentlig den,
at netop mange af de mindste leverandørvirksomheder ikke
er organiseret i erhvervs- eller arbejdsgiverorganisatio-
nerne. Alligevel fører arbejdsgivernes organisationer i
praksis i stor udstrækning en poli.tik, der tilgodeser leve-
randørernes interesser.
I brancher, hvor disse småmesterinteresser har fundet
egne organisatoriske udtryk, f.eks. Dansk Smedemesterfor-
ening i jernets område og i Hovedorganisationen af mester-
foreninger i byggefagene i Danmark indenfor byggefagene,
vil man da også opleve en gennemslagskraft i de faglige
udvalg m.v., som ligger langt ud over hvad organisationen
formår at præstere på andre, mere erhvervspolitiske
områder.
Når organisationsrepræsentanterne for de større aftager-
virksomheder så "villigt" lader deres oplæringsinteresser
vige for de driftsøkonomiske hensyn, så skyldes det
bl.a., at også modparten i de styrende organer - de
faglærtes forbund - er præcis ligeså sårbar overfor
leverandørvirksomhedernes veto. Skønt forbundene altid
verbalt fremfører oplæringshensynet som det overordnede,
så er det mere vitalt at sikre sig fortsat tilgang af
nyudlærte blandt medlemsskaren, af organisationsfinansielle-
og magtpolitiske grunde i kampen for at bevare, evt.
udvide, medlemmernes velerhvervede arbejdsområder