searchable_1112-1987..

- 667-
betjente en drejebænk. Herefter fik han ansættelse på en af
undersøgelsens case-virksomheder, hvor han fik intern oplæring,
bl.a. via instruktion fra værkføreren og kolleger. I de første
3 uger ved maskinen arbejdes der med dobbelt bemanding, hvor-
efter Petersen selv betjener maskinen. Resten af oplæringen er
foregået ved on the job-training. Petersen har ikke deltaget i
kurser. Begrundelsen for ikke at deltage i kurser er hensynet
til familien, idet kursusdeltagelse vil betyde en del transport-
tid. Som fremtidigt perspektiv angives: evt. kursusdeltagelse.
Se figur 2.
Sammenlignes med Sørensen kan man konstatere et anderledes for-
løb, som forekommer mere dynamisk. Sørensen tager efter realek-
samen en etårig handelseksamen og perspektivet er på daværende
tidspunkt en kontoruddannelse. Men tiden ved militæret bliver
længere end planlagt, og efter 5 år, skal Sørensen til at søge
et civilt job uden egentlig erhvervsuddannelse. Sørensen bliver
ansat på en ekspanderende jern- og metalvirksomhed, hvor man
startede med at sende ham 4 mdr. på kurser på forskellige tek-
niske skoler. Kurserne omhandlede bl.a. drejning, fræsning og
materialelære. Herefter arbejder Sørensen i 2i år som metalar-
bejder i virksomheden. Arbejdets karakter er blandet, og det vil
være forkert at karakterisere det som typisk faglært eller ty-
pisk ufaglært arbejde. Da der blev en ledig plads ved en CNC-ma-
skine ansættes Sørensen til dette job, og bliver oplært dels ved
intern oplæring og dels ved on the job-training.
Sørensen angiver at være interesseret i kursusdeltagelse inden-
for programmering.
Iagttaget udefra og på grundlag af medarbejdernes egne og værkførerens
udsagn bliver personerne sidestillet rent fagligt og
begge personer har udvist fleksibilitet, idet de har påtaget sig
utraditionelle arbejdsopgaver, som der ikke findes en egentlig
uddannelsesmæssig baggrund for.