searchable_1112-1987..

- 623 -
stitutionerne 1 . Men samtidig er der tale om en ikke helt enkel sammenhæng.
Således vælger piger på landet ofte gymnasiet eller handelsskolen, selv om andre
mere traditionelt drengeprægede uddannelser ligger nærmere. Konklusionen på
en undersøgelse lyder:
»Hvis der skete en mere aktiv indsats for at nedbryde kønsbarriererne,
eller hvis andre uddannelsestilbud i højere grad blev spredt ud
over regionen, er det meget sandsynligt, at flere piger ville vælge
alternative uddannelser med bedre beskæftigelsesmuligheder. Hertil
kommer, at mulighederne forbedres for de unge, som ellers ikke ville
have fået en uddannelse overhovedet« 2 .
I alle undersøgelser går det generelt igen, at restgruppen øges med afstanden til
uddannelsesinstitutionerne:
»Alt andet lige gælder det, at jo tættere man bor ved en uddannelsesinstitution,
desto større er søgningen til den pågældende uddannelse.
Da uddannelse og erhvervsmæssig kvalificering er af væsentlig
betydning for de unges beskæftigelsesmuligheder, betyder disse forskelle
i de kommunale uddannelsesfrekvenser, at det er unge fra
bestemte kommuner, der kommer til at stå bedst på arbejdsmarkedet
i konkurrencen om de begrænsede job« 3 .
Bag dette ligger et samspil af flere faktorer. Men en spredning af uddannelsesmulighederne
ville formodentlig på samme tid kunne ændre såvel de mere
traditionsbestemte og normative årsager til fravalg af uddannelse som den
direkte og selvstændige betydning som afstanden har. Samtidig ville dette
modvirke en koncentration af erhvervsmulighederne i uddannelsesbyerne, og at
onde cirkler opstår i bestemte lokalområder, hvor uddannelsesmulighederne er
små og restgruppen derfor stor og beskæftigelsesmulighederne dermed ringe.
Der er således brug for en betydelig dekoncentration, som kan fremme en
tradition for uddannelse. Den indholdsmæssige tilrettelæggelse af uddannelserne
må dog foregå centralt for at sikre, at der ikke udvikles en række fagligt
bestemte geografiske opdelinger på arbejdsmarkedet.
1. Se Planstyrelsen, miljøministeriet: »Uddannelsernes geografi«, 1981, Inger Kruse Rasmussen:
»Uddannelsernes geografi II«, Planstyrelsen, miljøministeriet 1984, Torben Pilegaard Jensen:
»De unges overgang fra uddannelse til erhverv«, AKF, 1983, kapitel 5.
2. »Uddannelsernes geografi II«, side 31, se foregående note.
3. Torben Pilegaard Jensen: »De unges overgang fra uddannelse til erhverv«, s. 101.