searchable_1112-1987..

- 836 -
Den samlede lærergruppe blev opdelt på tværs af de kendte skel:
Fællesfagslærere og retningsfagslærere blev inddelt i en køk-
ken/bager/restaurantgruppe og en slagter/industrigruppe. Ud over
lærerne blev også indkobspersonalet tilknyttet grupperne, så det
direkte involverede administrative personale blev inddraget i
planlægning og styring af undervisningen. Grupperne havde til op-
gave
at udvikle de overordnede rammer og indhold for undervisningen.
Dvs ud fra en i fællesskab vedtaget ramme for indhold og
struktur skulle de enkelte grupper planlægge de enkelte te-
maer og kurser inden for faggruppen,
at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i de forskellige
temaer og kurser, herunder foretage skemalægning.
De krav, som lærerne havde opstillet til undervisningens form og
indhold, betød, at læreplaner og styringsmateriale ikke umiddel-
bart kunne anvendes. En stor del af faggruppernes arbejde bestod
derfor i at indholdsbestemme undervisningen ud fra nogle synsvin-
kler, de ikke var vant til. Slagterlæreren skulle nu ikke kun tæn-
ke på sine egne faglige discipliner, men også på f.eks. de fælles-
faglige elementer, der indgik i projekterne.
I forhold til den traditionelle forberedelsesopgave for lærere,
måtte lærerne i udviklingsarbejdet gå nogle niveauer højere op:
Det var ikke muligt at bruge de eksisterende kursusplaner direkte,
da de byggede på en skema- og fagopdelt undervisningsstruktur. Læ-
rergruppen måtte derfor begynde undervisningsplanlægningen med at
fastsætte de overordnede rammer for indhold og struktur de første
30 uger, udviklingsarbejdet omhandlede, og derefter planlægge ind-
hold m.m. for de enkelte projekter for så endelig at planlægge se-
kvenser i de enkelte projekter.
I den traditionelle uddannelses- og undervisningsplanlægning er
der oftest en adskillelse mellem et overordnet planlægningsniveau,
hvor uddannelsernes indhold bliver fastlagt i mere eller mindre