searchable_1112-1987..

- 812 -
lære koordination med andres arbejde i en produktionssammen-
hæng og kunne samarbejde om at finde nye løsninger
"miljøoplevelse", kendskab til arbejdsorganisation og om-
gangsformer overfor kolleger og ledelse i de forskellige for-
mer der findes inden for faget
en egentlig erhvervsvalgsproces, hvor man får afprøvet sine
forstilinger om faget og får udviklet sine færdigheder, så
man står godt rustet til den type arbejde, der svarer bedst
til egne ønsker om evneudfoldelse, sociale omgangsformer mv.
Disse stikordspunkter vil blive uddybet i det følgende. Skal
man tilnærme sig en opfyldelse af dem, så forudsætter det en ny
formel for samarbejdet om lærlingeuddannelserne mellem staten/
skolerne, erhvervslivet og fagbevægelsen.
Den skulle indebære at kontrakten blev kollektiv i stedet for
individuel.
Det skulle ikke være den enkelte arbejdsgiver, men en branche-
organisation, der forpligtede sig til at skaffe det nødvendige
antal praktikpladser så gruppen af lærlinge kunne fuldføre den
hele, sammenholdte uddannelse.
Kontraktpligtens vigtige funktion som bindeled mellem uddannelse
og delarbejdsmarked skulle altså bibeholdes. Den er et frugtbart
element til at sikre praksis-udgangspunktet som giver nogle
klare fag- og branchemæssige afgrænsninger af hvilke jobfunk-
tioner uddannelsen retter sig imod. Men ansvaret for den samle-
de uddannelse ville ikke hvile på den enkelte arbejdsgiver; det
burde også formelt overgå til skolen - eller måske til den fag-
komité, der eventuelt kunne være egnet som den instans, der
tegnede den kollektive kontrakt for lærlingene.
Det er ikke dette notats formål at gå nærmere ind i mulige
forslag omkring dette. Men til de fortsatte overvejelser over,
hvordan teori-praksis-samspillet kunne organiseres er det nød-
vendigt med nogle bemærkninger om det nødvendige antal praktik-
pladser^