searchable_1112-1987..

_ 674-
7. Reflektioner over uddannelsespolitiske konsekvenser
Erfaringerne fra 5 sønderjyske virksomheder viser, at indfø-
relse af ny teknik, stiller store krav til medarbejdernes flek-
sibilitet. Og formodentlig vil evnen til at kunne omstille sig
blive af større og større betydning på fremtidens arbejdsmarked.
Medarbejderne må til stadighed sætte sig ind i nye funktioner
og nye jobområder.
At lære eleverne "at lære" bliver derfor en meget vigtig opga-
ve for fremtidens uddannelsessystem. Hvorledes dette bedst gri-
bes an, vil kræve en række pædagogiske overvejelser, og her kun-
ne erhvervsuddannelserne måske lære noget fra andre dele af ud-
dannelsessystemet. I den forbindelse må det nævnes, at den enkel-
te medarbejders omstillingsevne kan gå tabt. Mange års arbejde
med samme funktioner er ikke befordrende for fleksibiliteten.
De personer som i dag er i stand til at omstille sig til den
nyeste teknik, f.eks. CNC-maskiner, har måske svært ved det om *
10 år, medmindre fleksibiliteten bliver vedligeholdt.
Her kommer bl.a. efteruddannelsessystemet i fokus, idet efter-
uddannelsen netop kan bruges til at vedligeholde og videreudvik-
le de eksisterende kvalifikationer. Og her bliver det vigtigt,
at alle medarbejdere inddrages, ikke mindst dem med den mest be-
skedne uddannelsesmæssige baggrund. Især fordi der viser sig en
stor spredning i efteruddannelseshyppigheden hos henholdsvis
ufaglærte, faglærte og videreuddannede. En undersøgelse fra
Institut for grænseregionsforskning viser , at 27% af de ufag-
lærte kommer på efteruddannelse, mod 4 7% af de erhvervsuddanne-
de og 67% af de videreuddannede. Tendensen er altså, at jo mere
uddannelse personen har i forvejen, des mere efteruddannelse
deltager personen også i.
1. Torben Schultz, Arbejdspapir nr. 32, Institut for grænseregionsforskning
1985.