searchable_1112-1987..

- 681--
vareproducerende erhvervs andel fra godt 30 til knap 25%; specielt
industriens andel falder fra ca. 19 til 15%. De private
tjenesteydelser har i AL stort set uændret andel af den samlede
beskæftigelse.
Resultatet for uddannelsesgrupperne, målt i antal beskæftigede,
afhænger dels af udbudet, dels af den økonomiske udvikling.
Da antallet af ufaglærte på arbejdsmarkedet bliver stærkt faldende,
vil også beskæftigelsen falde stærkt. Faktisk ville beskæftigelsen
år 2009 være omkring 20% højere i GR, hvis udbudet
ikke var faldet - til trods for ændret erhvervsstruktur.
Ikke desto mindre er den relative arbejdsløshed høj for arbejdstagere
uden kompetencegivende uddannelse, både i GR og AL. Absolut
falder antallet af ledige, men det hænger på de økonomiske
forløbs optimistiske forudsætninger om den samlede beskæftigelse.
Det er nok mere relevant at se på den relative arbejdsløshed,
og der ligger de ufaglærte som nævnt højt i begge forløb.
Årsagen er, at de bliver presset ud af mange erhverv i takt med
det stigende udbud af højere uddannet arbejdskraft.
Inden for HK-området stiger udbudet frem til 1995 og falder derefter.
Ifølge GR vokser efterspørgslen over hele planperioden,
hvorfor ledigheden bliver stedse mindre fra midten af halvfemserne.
Beskæftigelsen ifølge AL stiger hurtigere i begyndelsen
af perioden som følge af øget offentlig ansættelse.
udbudet af jern- og metalfaglærte stiger til år 200 3 og begynder
så at vige, men arbejdsstyrken år 2009 er immervæk 20% over 86niveauet.
I Grundforløbet når metalområdet fuld beskæftigelse
omkring år 2 000 og bevarer den i resten af perioden. Dette hænger
bl.a. sammen med en klart stigende andel af de beskæftigede
i industrien.
Ifølge AL vokser efterspørgslen efter de faglærte metalarbejdere
langsommere. Også her er der en stigende andel inden for frem-