searchable_1112-1987..

- 614 -
»Med de nye maskiner sker der det, at mange af de arbejdsfunktioner,
kvinderne selv udførte tidligere, nu lægges ind i maskinen, det
bliver herinde, at beregningerne og de tidligere forretningsgange
ligger. Arbejdet tømmes for indhold, det bliver yderligere forenklet,
hvilket igen kræver færre kvalifikationer...« 1 .
Andre fremhæver, at den nye datateknologi bortrationaliserer - i større eller
mindre udstrækning-en række arbejdstyngende opgaver med hensyn til dataregistrering,
sortering, dokumentation mv. og dermed skaber mulighed for en
integration af ellers adskille arbejdsopgaver. Samtidig kan denne udvikling i
jobindhold og kvalifikationskrav ikke diskuteres ud fra den traditionelle sondring
mellem dekvalificering og opkvalificering. Der er tale om noget nyt 2 .
»Den teknisk nye kapacitet i databearbejdningen muliggør altså
på langt sigt fjernelsen af denne funktionsdeling mellem såkaldte
hjælpefunktioner på kontoret og sagsbehandling og fremmer integrationen
af arbejdsopgaverne. Med integration menes her en arbejdsorganisation,
som - i sammenligning med udgangssituationen
- udvider den enkeltes opgavespektrum gennem samling af ellers
adskilte arbejdsopgaver« 3 .
Ud over den rent teknisk begrundede mulighed for at nedbryde den traditionelle
arbejdsdeling med deraf følgende bredere arbejdsopgaver fremhæves det
også, at der inden fejr mange tjenesteydende sektorer er en klar økonomisk
begrundet interesse i den integrerede varetagelse af arbejdsopgaverne. Inden for
fx bankvæsenet er det karakteristisk, at den nye teknologi støtter ønsket om en
helhedspræget kundebetjening. Det samme gør sig gældende inden for industri
og handel med hensyn til køb og salg.
Men det understreges gang på gang, at de krav, som indførelsen af den nye
teknologi stiller til kvalifikationerne og arbejdsindholdet i større eller mindre
udstrækning, er et spørgsmål om valg, bestemt af ikke tekniske faktorer. På
baggrund af et omfattende litteraturstudium og ekspertinterview vedrørende
informationsteknologi inden for serviceområdet, konkluderes det, at
1. Kirsten Thomsen, Karen Sjørup, Mette Jensen og Bertha Lysgaard: »... men vi grinede mere
dengang«. AQUAPROJEKTET - om kontorautomatiseringens konsekvenser for kvinders
beskæftigelse, kvalifikationer og arbejdsmiljø, 1984, side. 182. Se fx også Janni Nielsen: »Kvinder,
teknologi og kontorarbejde«, København 1984, side 41.
2. Martin Baethge og Herbert Oberbeck: »Zukunft der Angestellten. Neue Technologien und
berufliche Perspektiven in Büro und Verwaltung«, Campus Verlag, Frankfurt/New York,
Frankfurt/Main, 1986.
3. Martin Baethge og Herbert Oberbeck: »Zur Entwicklung von Arbeit und Beschäftigung im
Dienstleitungssektor«, i: »Arbeit 2000«, side 60.