searchable_1112-1987..

- 848 -
4.4. Rammestyring af ressourcetildeling.
Tilskudsbevillinger - eller evt. finanslovsbudgetter - bør udfor-
mes sådan at de ikke i sig selv lægger utilsigtede bånd på den in-
dre organisation, undervisningsformer og arbejdsfordeling. En sim-
pel sammenkædning mellem aktivitetsforudsætninger og ressourcetil-
deling, f.eks. i form af lærertimer/elevuge, bør i forening med
tilskuds-/bevillingsgivers absolutte monopol på ressourcetildelin-
gen være en fuldt tilstrækkelig form for bindende styring af res-
sourcetildelingen.
Med et nettobudgetteringsprincip vil det være muligt at fremme en
mere omfattende produktionsbaseret uddannelse og salg af elev- og
lærerprodukter. Ligeledes kan dette være den tekniske ramme om op-
dyrkning af nye funktioner inden for teknisk rådgivning og infor-
mationsformidling, som bliver muliggjort i takt med en faglig og
organisatorisk dynamik i skolerne. Et sådant budgetprincip bør
formentlig kædes sammen med principielle retningslinjer for pro-
duktionen og teknisk-konsultativt samarbejde, som klart tilgodeser
uddannelseshensyn, skolens faglige kompetenceudvikling eller al-
mene samfundsmæssige udviklingsmål. Sammenkædet med at det offent-
lige som tilskudsgiver har fat i en lang ende, og med en intern
demokratisering af styrelsen, må dette til gengæld være tilstræk-
keligt værn mod at skolerne overgår til overdrevent kommercielle
driftshensyn.
4. 5. Lønforhøjelse eller ændret lønsystem:
Grundlønningerne ved de tekniske skoler er lave. Kompensationen
gennem overtimer er pædagogisk uhensigtsmæssig. Det er urealistisk
at forvente pædagogisk udvikling uden mere tid til lærerne, og det
forudsætter enten højere grundløn eller et ændret lønsystem, jf.
afsnit 2.1., så det individuelle lønniveau ikke afhænger af størst
muligt antal skematimer.
Det er højst sandsynligt muligt at gennemføre en mindst lige så
effektiv uddannelse med færre men bedre elevtimer, med fleksible