searchable_1112-1987..

- 829 -
Det har mange positive sider, både i vekselvirkningen med et omgi-
vende samfund og i den pædagogiske proces. Det kan imidlertid også
virke konserverende. En historisk betragtning viser, at skolerne
selv har været med til at formidle den viden og de teknologier,
som har forberedt grundlæggende strukturændringer i erhvervene, og
som betyder, at de eksisterende fagstrukturer er ved at blive om-
brudt.
Dette nedsætter i sig selv dens frugtbarhed som institutionel og
lærerpersonlig identitet, og har vel også allerede betydet en væ-
sentlig nyorientering på skolerne.
Til en videre udvikling knytter sig imidlertid også nye kvalifika-
tionskrav til den uddannede arbejdskraft, og til lærerne. Disse
nye kvalifikationskrav tilhører det nederste og mest almene vi-
densbearbejdningsniveau: Almene fag, mere abstrakt teknologisk vi-
den samt sociale og kulturelle færdigheder. Og disse kvalifikati-
onskrav bliver centrale i den erhvervsmæssige uddannelse. Det er
kvalifikationselementer, som kan bygge videre både på elementer i
.den håndværksmæssige fagidentitet, i den viden om teknisk udvik-
ling og praktisk arbejdserfaring, som lærerne har fra deres er-
hvervsbaggrund, og på de almen-faglige og pædagogiske kvalifika-
tioner, som andre dele af lærergruppen bringer med sig som primær
identitet.
Men det kræver en betydelig omstrukturering af den faglige identi-
tet hos lærere. Det kræver en anden opfattelse af faglig oplæring
og socialisering end den, der består i at tilegne sig en allerede
eksisterende praksis og standard - i stedet drejer det sig om ud-
viklingsberedskab, en eksperimentel og videnssøgende holdning og
en øget vægt på almene sociale og kulturelle sider af erhvervskva-
lificeringen.
Det mener vi forudsætter, at der etableres rammer for et mere kre-
ativt lærerarbejde, og at lærerne sætter sig i en forpligtende ar-
bejdssituation, hvor der ikke findes en allerede fastlagt frem-
gangsmåde og procedure, men hvor det drejer sig om. at udnytte den