searchable_1112-1987..

- 781 -
arbejde der udføres, jo ringere bliver sammenholdet og
dannelsen af kollektive normer. Svendene er selv truet
på deres fagidentitet og har ikke noget modtræk over for
denne trussel, hvortil kommer, at svendene indenfor tømrerfaget
- og byggebranchen generelt - er langt mere truet
af arbejdsløshed og oftere kastes ud i denne, end det er
tilfældet hos fx. maskinarbejderne.
På de virksomheder jeg her taler om, svinger antallet af ansatte
mellem 10-15 og 30-40 faglærte indenfor en 2-årig periode.
Den anden gruppe af virksomheder ligner meget den type
virksomheder, jeg allerede har beskrevet i forbindelse
med lærlinge med fagidentitet, der lægger vægt på dispositionsmulighederne.
Forskellen mellem de to typer virksomheder
er, at socialiseringen indeholder langt flere
negative elementer på de virksomheder, hvor lærlingene
udvikler en lav fagidentitet.
Det synes i mindre grad at være dekvalificerende arbejde
end nogle enormt rigide og autoritær omgangsformer, hvor
svendene helt er på mesters side og socialiseres i "hans
ånd", der fører til en lav fagidentitet hos disse lærlinge.
Interaktionsformerne er præget af, at det er svendene og
mester, der altid har ret, og at det er lærlingen, der
skal være parat til at omstille sig til det, som de finder
er ret og rimeligt.
Dispositionsmulighederne bliver ikke forbedret, selv om
lærlingene efterhånden bliver i stand til at udføre mere
krævende arbejde. Får de endelig lov til at lave sådant
arbejde,opfølges det med kritiske kommentarer om, at det
går for langsomt eller ikke er lavet ordentligt.
Den form for oplæring, hvor dispositions- og kommunikationsmulighederne
er stærkt begrænsede og/eller autoritære,
er hovedårsagen til udviklingen af en lav fagidentitet.
Kvor den første gruppe af virksomheder "producerer" lærlinge
med lav fagidentitet primært p.g.a. manglende kvalifikationsmæssige
oplæringsforhold, som skyldes produktionens
karakter, er det i den anden gruppe af virksomheder