searchable_1112-1987..

- 800 -
Den fernte type indebærer et skarpt tidsmæssigt skel mellem öp-
læringsarbejde og produktivt arbejde; selve kvalificeringen er
for såuidt udskilt fra den umiddelbare produktionsproces.
Man kan altså ikke sætte ligehedstegn mellem virksomhed-"prak-
sis" og Teknisk Skole-"teori". Det er vel rimeligt at antage at
Teknisk Skole i forhold til alle fem typer af virksomhedsoplæ-
ring har indebåret en klar "uddannelsesaflastning" specielt si-
den dagskolens og forskolernes indførelse i 1960'erne. Det in-
debærer at forskellen mellem den egentlige faglige oplæring på
Teknisk Skole og "praksis" i virksomhederne har kunnet blive
större og større. Nogle virksomheder repræsenterer en "praksis"
der er langt fra "faget" og fra udbredte, reelle kvalifika-
tionsbehov i branchen - mens andre virksomheder netop selv har
disse behov for færdiguddannedes kvalifikationer og repræsen-
terer en "praksis", der svarer bedre til Teknisk Skoleunder-
visningen, eller som indebærer regulær undervisning.
Set i den teknisk-faglige kvalificerings perspektiv er der alt-
så en del virksomheder, hvor man ikke kan tale om, at "praksis"
fungerer som en del af uddannelsen.
Der er nok så meget "praksis" i værkstedsundervisningen på Tek-
nisk Skole, forstået som udførelse af fagligt arbejde.
Og endelig er der en del "teori" i nogle virksomheders tilret-
telæggelse af praktikopholdet.
Men dette er egentlig overflade-betragtninger, en iagttagelse
af den rene form for vekseluddannelsen. Der er imidlertid også
tale om en væsensforskel mellem virksomhed og skole.
5. Arbejds- og læreprocessen i skole og virksomhed
Kernen i dette problem kan måske snarere formuleres som for-
skellen på "arbejde, der også er (skulle være) en læreproces"
og "læreprocesser der angives at være relevante for en arbejds-
proces". Altså, hvad er formålet med de aktiviteter man tilret-
telægger og pålægger de unge, der går ind i en lærlingeuddan-