searchable_1112-1987..

- 726 -
ter erfaringsmæssigt vise sig behov for at udskille afgrænsede
videns- og færdighedsorienterede områder til en mere traditionel
lærerstyret undervisning - som så til gengæld vil forekomme mere
rimelig og derfor i ringere grad vil støde mod motivationeile
barrierer. Og på den anden side vil det også være muligt efterhånden
at afvikle den tætte binding til det praktiske arbejde og
etablere projekter, der henter deres udgangspunkt i andre typer af
deltagermotivationer, således som det blev omtalt 1 slutningen af
det foregående afsnit.
Et passende balancepunkt mellem forskellige typer af undervisningsaktiviteter
vil naturligvis ikke kunne fastlægges på forhånd eller
fikseres for forskellige uddannelsesmiljøer, men må til stadighed
udvikles og justeres gennem erfaringer i uddannelsernes dagligdag.
Det faglige Indhold
Naturligvis findes der i enhver erhvervsfaglig uddannelse noget
indhold, der er uomgængeligt. Men det er ikke særlig problematisk,
for det indhold, der reelt er så centralt placeret i det pågældende
erhvervsområde, vil jo dukke op af sig selv og trænge sig på,
både i praktikforløbet og i sådanne projekter med en erhvervspraktisk
kerne, som der er lagt op til i det foregående - og hvis man
overhovedet har nogen mening med at tage den pågældende uddannelse,
vil det også være Indlysende, at man er nødt til at tilegne
sig dette indhold.
Problemet er snarere, at de der styrer uddannelserne er tilbøjelige
til at henlægge alt for meget Indhold under denne uomgængelige
eller nødvendige kategori, så det kommer til at stå i vejen for
nogle af de videre perspektiver med uddannelserne, der her er
skitseret i formålsafsnittet. Når for meget faktuelt og færdighedsmæssigt
stof gøres obligatorisk, får man en indlæring af "leksikalsk"
karakter, som er snæver i sit anvendelsesperspektiv og umådelig
sårbar overfor glemsel. Man husker kun det, som man jævnligt får
brug for 1 praksis, og man husker det kun i situationer, hvor der
er lagt op til lige netop dette.