searchable_1112-1987..

3. Leverandørforholdet
- 753 -
I brancher, der traditionelt har anvendt faglært arbejds-
kraft, er der grund til at tro, at stort set alle virksomhe-
der også har ansat faglærte. I de samme brancher kan
denne forventning ikke overføres på lærlinge- og EFG-elev-
arbejdskraf ten. Det er et faktum, at det er de færreste
virksomheder, der opretter uddannelsespladser.
Hvis markederne for uddannelsespladser og arbejdspladser
for faglært arbejdskraft skal kunne hænge sammen, er
det indlysende, at uddannervirksomheder må levere
nyudlærte til ikke-uddannervirksomheder. Der eksisterer et
leverandørforhold, hvorfor det synes rimeligt at typologi-
sere en branches virksomheder i tre kategorier:
A: Leverandører, der meruddanner i forhold til egne
behov for faglært arbejdskraft.
B: Selvforsynere der stort set uddanner i et antal
svarende til egne rekrutteringsbehov for faglærte.
C: Aftagere, der mindreuddanner i forhold til behovet
for faglærte.
I en vis forstand kan de tre kategorier også anvendes
til karakteristik af visse branchers relation til andre
brancher. Eksempelvis er det almindeligt kendt, at auto-
branchen historisk har mer uddannet i forhold til arbejds-
markedets behov for faglærte automekanikere. Dette blot
være nævnt til illustration af, at der også findes andre
leverancemønstre end dem, der på dagsordenen i dette
indlæg.
Med skyldig hensyntagen til forskellige udbredelsesgrader
i de forskellige fag/brancher så er det efter alt at
dømme en ubestridelig kendsgerning, at leverandørforholdet