searchable_1112-1987..

- 783 -
får lov til at eksperimentere med de opgaver de far, og
arbejdet finder sted på et intellektuelt reguleringsplan.
Den fagidentitet, der udvikles her, er generelt høj : Den
unge har en klar opfattelse af, i hvilket omfang han mestrer
fagets discipliner, dels pga. høje krav til det arbejde,
der skal laves hvad angår planlægning, nøjagtighed, selvstændighed
og initiativ, dels p.g.a. at en eller flere
svende hele tiden følger den unges udvikling og stiller
nye opgaver.
Det er typisk for lærlinge med høj fagidentitet, at de
•ret hurtigt begynder at stille krav til det arbejde, de
skal udføre, samt at de kritiserer undervisningen på Teknisk
Skole for at være "for stram". Hermed mener de, at
den overlader for få spillerum til deres eget initiativ
og til at diskutere udvikling og problemer indenfor faget.
"Høj fagider.titet" er primært et resultat af en yderst
kvalificeret oplæring, hvor samtidig dispositions- og interaktionsmulighederne
er gode.
Virksomhedsoplæring - type 4.
"Fagidentitet med vægt på interaktionsmuligheder" udvikles
fortrinsvis på store og mellemstore virksomheder, og især
indenfor jern- og metalindustrien.
Det er i høj grad svendene i da forskellige afdelinger/
sjak, som sætter normerne for, hvordan arbejdet skal udføres,
og hvilket spillerum, der gives til lærlingene. Selvom
det er meget svingende, hvor gode dispositionsmuligheder
de får, er det et fællestræk for socialiseringen i disse
virksomheder, at de unge både lærer at underordne sig og
at opponere. De lærer "at stå på egne ben" ved at forholde
sig til de normer om faglighed, der eksisterer, via
konfrontation med svende med forskellige vurderinger.